Selvom man vil gå uden om Arla med ny støttemælk, så skal prisstigningerne stadig komme Arlas andelshavere til gode, lyder det fra Coop
Den dyrere mælk, som Coop snart lancerer i sine butikker,
og hvis merpris skal gå direkte i støtte til de konventionelle mælkeproducenter,
skal produceres af Mejeriet Dybkærdal, som er et datterselskab i øko-mejeriet, Thise
Mejeri.
På den måde går Coop uden om det suverænt største
mejeriselskab Arla, som har langt hovedparten af danske konventionelle
mælkeproducenter som leverandører.
Ifølge informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, er
der dog en god grund til, at Coop har lavet en aftale med et andet mejeri end
Arla til at producere støttemælken til fordel for de danske landmænd.
- Det, der er afgørende for os, det er, at pengene bliver
fordelt til alle konventionelle landmænd i Danmark og kun i Danmark.
- Og i Arla går pengene jo ikke kun til danske landmænd,
siger han.
Rema-penge går til syv lande
Da Rema 1000, der udelukkende sælger mælk fra Arla i
Danmark, for nylig hævede prisen på al sin mælk med 50 øre, der sender man
netop merprisen tilbage til Arla, som så skal fordele den blandt landmændene.
Pengene bliver dog her ikke kun fordelt mellem Arlas danske 3.200 andelshavere,
men skal deles ud til alle cirka 13.000 andelshavere fordelt i syv lande.
Hvordan Coop rent praktisk vil administrere at sende
pengene ud til danske landmænd er endnu ikke på plads. Jens Juul Nielsen
fortæller, at selvom man går uden om Arla, så det er stadig meningen, at de
danske konventionelle mælkeproducenter, der leverer til Arla, skal komme til at
nyde god af støttemælken.
- Og nu må vi jo se hvor meget mælk, som vi kan sælge. Det
her er jo en test af, om forbrugerne overhovedet er interesseret i det her. Og
det er også sådan, at vi stadigvæk beholder discountmælk til den helt lave
pris, vi har stadigvæk mærkevaremælk, og vi har stadig økologisk mælk, så det,
som kommer nu, er en helt ny variant. Det er en slags »fair trade-mælk« for danske
landmænd, siger Jens Juul Nielsen.
Svært ved at se et folkekrav
I januar, hvor flere svenske detailbutikker hævede prisen
med en svensk krone på noget af deres mælk til at støtte landmændene, spurgte
Effektivt Landbrug hos Coop, om det var et initiativ, som man også ville
overveje at indføre i Danmark. Dengang svarede Jens Juul Nielsen, at Coop ingen
tegn så på, at forbrugerne var villige til at betale mere for mælken i Danmark.
Hvad er der sket
siden?
- Det her er en test, som vi går til med åbent sind. Men
jeg har nu stadigvæk svært ved at se, at der er et folkekrav på vej om at få
lov til at betale mere for varerne, siger Jens Juul Nielsen.