Forsøg med lange haler gav meget halebid

- Mange af de ikke-kuperede grise fik halebid, og specielt i den ene besætning medførte det et højt antibiotikaforbrug til behandling af halebidte grise, skriver Videncenter for Svineproduktion (VSP), Seges, på baggrund af en undersøgelse i to besætninger.

I de to besætninger, som begge i forvejen havde lav frekvens af halebid, stoppede man med at kupere haler i 18 måneder samtidig med, at der blev registreret halebid, antibiotikaforbrug med videre.

- Resultaterne viste, at der i stier med grise med hele haler var et højere niveau af halebid, et øget antibiotikaforbrug samt flere aflivninger, end der som udgangspunkt var blandt besætningernes kuperede grise, skriver projektchef ved VSP Torben Jensen, der har lavet undersøgelsen sammen med sine kollegaer Helle Pelant Lahrmann og Erik Damsted.

- Der var stor forskel mellem de to besætninger på forekomsten af halebid blandt grisene, som ikke var halekuperede, fremgår det videre.

Mest ved 30-60 kg

De fleste halebid opstod i vægtintervallet 30-60 kg, men halebiddene var ikke lige alvorlige i begge besætninger, idet cirka halvdelen af de grise i den ene besætning, der ikke var halekuperet, blev ramt af halebid på et eller andet tidspunkt.

Øgningen i antallet af halebid betød for begge besætninger et øget behov for sygestier til opstaldning af halebidte grise.

Desuden blev mange grise aflivet på grund af halebid.

- I den ene besætning, hvor antallet af halebidte grise var højest, blev mange grise behandlet mod halebid, hvilket medførte et stort forbrug af antibiotika i forhold til, hvad der var normalt for besætningen, skriver de tre VSP-medarbejdere.

Desuden betød de mange halebidte grise i besætningen, at andelen af slagtede grise, som fik bemærkninger for halebid, var ti gange højere end besætningens normale niveau.

Afledt opmærksomhed

Undersøgelsen viste desuden, at tildeling af ekstra beskæftigelsesmaterialer i nogen grad kunne standse et udbrud af halebid.

- Især i »besætning 2« havde man held med at standse halebidsudbrud ved at tildele ekstra beskæftigelsesmateriale, skriver VSP, der bemærker, at succesen ikke var ligeså entydig i »besætning 1«.

Torben Jensen, Helle Pelant Lahrmann og Erik Damsted vurderer dog, at de ekstra materialer i kraft af deres nyhedsværdi var medvirkende til at reducere omfanget af et udbrud af halebid.

- Foranderlige materialer havde den største effekt, påpeger de.

Det bemærkes desuden i undersøgelsen, at det er ressourcekrævende at tildele de ekstra beskæftigelsesmaterialer og foretage de hyppige skift i materialer, som kan være nødvendige for at reducere omfanget af et halebidsudbrud.

Undersøgelsen kan læses i sin helhed i Erfaring nr. 1601 på vsp.lf.dk.