Krav om certificering af frugt- og grøntproducenter

Og hortonom og indehaver af firmaet AgroManagement, Inge Bodil Jochumsen har mere travlt end nogensinde.

- Der er flere og flere der får øjnene op for, at det enten er et krav fra modtagernes side, at man er certificeret, eller blot, at det er en god ide at kunne fremvise en certificering der siger, at her er der styr på det, siger hun.

Indtil videre har i hvert fald Dansk Supermarked stillet som krav i kontrakten af frugt og grønt, at producenten er Globalg.A.P.-certificeret.

- Jeg ser det som en form for ansvarsfraskrivelse fra Dansk Supermarkeds side. Kræver de certificeringen, har de styr på, hvilke krav producenten som minimum har overholdt og gennemtænkt.

Håndgribeligt bevis

- Certificeringen er et bevis på, hvad man som producent har gjort. Alt er skrevet ned, og man har papirer på, at produktionen forløber som forventet. Certificering er i første omgang overholdelse af nationale lovkrav. Overholder man dem, har man op til 80 procent af certificeringen hjemme, siger hortonomen og giver som eksempel kravet til risikovurdering af arbejdsmiljøet, hvor størstedelen af arbejdet er lavet, i fald man har en arbejdspladsvurdering.

Derudover skal den enkelte producent dokumentere, at gældende lov for sprøjtemidler og gødningsregistrering overholdes.

- Blandt andet skal behandlingsfristen i form af høstdato og dato for alle sprøjtninger kunne dokumenteres. Det er der mange, der ikke er vant til, siger Inge Bodil Jochumsen.

- Derudover er det ikke nok, at man har noteret dato, mængde og aktivstof, som er de normale krav til sprøjte- og gødningsregistrering. Man skal også have noteret, hvem der har sprøjtet eller kørt gødning og hvilken maskine, de har kørt med, forklarer hun.

Fokus på hygiejne

Generelt er der ikke krav i dansk lovgivning om, at man tænke hygiejne ind i sin frugt og grøntproduktion. Her ser Inge Bodil Jochumsen Globalg.A.P.-certificeringen som en god mulighed for at få ændret producentens tankegang hen imod hygiejne.

- Eksempelvis var jeg i sidste uge forbi en kartoffelproducent, der lagde sine bejdsede læggekartofler i samme kasse, som han senere ville benytte til høstede spisekartofler. Det er ikke hensigtsmæssigt for forbrugeren, at der er risiko for, at bejdsemidlet smitter af på spisekartoflen.

- De fleste kan se det, når de bliver gjort opmærksom på uhensigtsmæssighederne, men det kan være svært at se dem, og de risici, der er i hverdagen, selv. Her er sparring med en, der kommer udefra, en god ting, siger Inge Bodil Jochumsen og fremhæver, at der selvfølgelig er forskel på, om produktet skal spises direkte som eksempelvis salat, eller varmebehandles inden.