Mild vinter godt for vinterhestebønner

- Det tegner rigtig godt. Men der har også været gode forhold for vinterhestebønner i den forgangne vinter, vurderer planteavler ved Knebel

Erik Lykke Sørensen er meget godt tilfreds med sin pløjefri etablering af vinterhestebønner.

- De står fint. Det tegner rigtig godt, men der har også været gode forhold for vinterhestebønner i den forgangne vinter, siger planteavleren ved Knebel på Djursland.

Han er også godt tilfreds med buskningen.

- Planterne busker sig godt. Der er op til seks nye sidskud på hver plante, konstaterer Erik Lykke Sørensen, som mener, at vinterhestebønner trives bedst i kystnære områder.

Sået den 4. oktober

I efteråret såede han ni hektar med vinterhestebønner. Der er sået 160 kg pr. hektar af de store frø, og han er bevidst gået efter et lavt antal planter, fordi vnterhestebønner forgrener sig godt i foråret. Mens nogle rådgivere anbefaler et plantetal i foråret på 20 til 25 pr. kvadratmeter, mener Erik Lykke Sørensen, at han kan leve med 18 planter pr. kvadratmeter.

Han rykker nogle planter op og peger på den kraftige udvikling af kvælstofsamlende rodknolde.

Sorten er den franske Hiverna, og den er sået 4. oktober efter vinterhvede.

Vinterhestebønnerne er sået direkte med en Rabe MegaDrill skiveskær-maskine i seks til otte centimeter dybde.

Sædskifte mod rødsvingel

Omkring seks dage efter såning blev der sprøjtet med jordmidlerne Command og Stomp samt en liter Roundup for at tage græsser og spildkorn.

- Jeg har et problem med rødsvingel-ukrudt, og jeg tror, at det er bedst at løse det med sædskiftet. Den bedste metode er at droppe 2. års hvede og dyrke vårsæd og andre afgrøder, siger han.

Ukrudtstrykket bekymrer dog ikke Erik Lykke Sørensen meget.

- Der er nogle spildkornsplanter og lidt græs. Jeg regner med en lav dosis – 0,15 – Agil.

Obs på bedebladlus

Den største planteværnsmæssige udfordring er bedebladlus.

- Nu drejer det sig om at holde skadedyrene væk. Bladlus kan koste udbytte, siger han.

Han har tidligere dyrket vårhestebønner, og en af tankerne med vinterbønnerne er kunne skære ned på sprøjtningerne mod svampe og skadedyr, fordi vintertypen udviklingsmæssigt er meget tidligere.

Den djurslandske planteavler har sprøjtet med mangan i efteråret for at se, om det kunne have effekt på vækst og overvintring. Der er lavet et sprøjtevindue, og der er tilsyneladende ingen forskel på behandlingerne.

Her i foråret er der spredt PK 0-4-21 på marken. Det blev til 500 kg pr. hektar, hvilket var mere end de planlagte 350 kg.

Vårhestebønner gav 50 hkg

 Erik Lykke Sørensen har hidtil haft ærter, raps og vårhestebønner som de gode sædskifteafgrøder. Derudover er der hvede, triticale og sort havre i markplanen.

Vårhestebønner har i nogle år givet et rimeligt resultat. i 2013 gav de tæt ved 50 hkg pr. hektar. I 2014 lå udbyttet på 42 hkg pr hektar. Hestebønnerne blev høstet i første uge af august, og der var ikke behov for tørring.

Vinterhestebønnerne skulle gerne give mindst 50 hkg.

God forfrugt

Hestebønner er ifølge Erik Lykke Sørensen en rigtig god forfrugt. Blandt andre fordele nævner han øverlige rodnet, der er godt for lerjorden, som får en struktur som pottemuld. Endelig er vårhestebønner rimeligt billige at dyrke.

Jorden er JB5-JB7 jord. Teksturen svinger i det bakkede landskab ved Mols. Erik Lykke Sørensen har ikke pløjet de sidste otte år, og der er ikke fjernet halm i de sidste ti år.

Læs også