Avlsstrategien, foderplanen og kostalden er toptunet til at producere løs, så der kan komme mere mælk i tanken hos Per Nørgaard
En nyindkøbt mælketank på 18.000 liter står klar til at
tage imod mere mælk fra Per Nørgaards holsteinkøer.
Han er mælkeproducent i Gandrup i Østvendsyssel, og er
klar til at få mere ud af køerne, i de rammer han har.
Kostalden er fra 2003, og i oktober sidste år valgte han
at skifte de gamle slidte madrasser i sengebåsene ud med sand.
Hurtigere end forventet gav det en ydelsesstigning på
1.000 kilo, så ind til det var slut med kvoterne har Per Nørgaard holdt en let
hånd på håndbremsen.
Den er sluppet nu og produktionen får fuld gas.
To foderenheder energi mere
På foderbordet lå der i går en lidt anderledes blanding,
end den der lå foran køerne i forgårs.
For nu er foderrationen lavet ud fra et mål på 12.000 kilo
EKM, hvilket har betydet to foderenheder mere energi pr. ko i form af korn og
rapskager.
De seneste måneder er køerne blevet fodret efter et lavere
mål end den reelle ydelse, for at holde igen og reducere superafgiften.
Men den afgift behøver Per Nørgaard nu ikke tænke mere på.
Målet om 12.000 kilo EKM ligger ikke langt ude i fremtiden
med en nuværende gennemsnitlig ydelse på 37 til 38 kilo mælk pr. ko pr. dag.
Der skal malkes 12-12
Malketidspunkterne skal også rykkes. Før den 1. april malkede
de med henholdsvis 11 og 13 timers mellemrum, og det skal ændres til 12-12.
- Om morgenen har de højtydende køer et stor spænd på
yveret, og jeg tror, at vi ved at ændre malketiden, vil kunne hæve ydelsen omkring
tre til fire procent, fortæller Per Nørgaard, som gør alt for at få så meget
som muligt ud af sine køer, i de rammer han har.
Køerne skal blive ældre
De 145 køer i stalden skal også blive ældre. For et halvt
år siden, da der stadig var madrasser i stalden, havde en ko hos Per Nørgaard
en produktionstid på 2,26 år, og i dag er dette tal på 2,50, og hans mission er
at de kommer op på 3,0 år.
Ældre køer yder mere, og når koen bliver gammel, når den
også at betale den tid den var kvie tilbage. Samtidig får Per Nørgaard en
besparelse på at lave kvier, da der skal bruges færre.
- Når køerne holder længere, sænker vi
udskiftningsprocenten. Derfor insemineres de bedste køer med kønssorteret sæd
og de ringeste med kødkvægssæd, fortæller Per Nørgaard.
Med den avlsstrategi får han en hurtigere avlsfremgang i
stalden og en højere slagtepris for krydsningsdyrene.
Plads til flere malkekøer
I dag er 25 kvier på hotel, og dette tal skal øges
samtidig med, at der generelt skal laves færre kvier.
Det gør Per Nørgaard for at frigøre dyreenheder hjemme på
gården i Gandrup og konvertere dem om, så han kan have plads til flere
malkekøer.
Han forventer at kunne hæve koantallet med omkring 30 dyr
i de eksisterende rammer.
Frygter mælkeprisen falder
Per Nørgaard er glad for, at kvoten nu er væk. Han har
været selvstændig siden 1992, og har aldrig oplevet andet, end at skulle
tilpasse sin produktion efter kvoten. Det har han også gjort de seneste
måneder, hvor flere dyr er gået til slagt, og foderrationen har været med et
lavere energiindhold for at bremse ydelsen.
- Vi har hele tiden skulle overveje, om vi skulle justere
i produktionen eller indkøbe mere kvote, og hvert år har vi stået i det samme
dilemma, og faktisk været helt ked af når køernes ydelse steg, fortæller han.
Per Nørgaard har hvert år skulle gætte på, hvor meget han
har kunnet overskride kvoten uden af komme af med afgift.
Men selvom Per Nørgaard er glad, ja så frygter han også at
det mulige store udbud af mælk vil betyde, at mælkeprisen falder.