Mens der i nabolandet drives 500 store landbrug, begrænser regeringens indblanding i markedet den udenlandske interesse for at investere
- Du får svært ved at finde en planteavler i Tanzania. Der
er ikke mange store landbrug i god drift.
Sådan lød det typiske svar, da Effektivt Landbrug i planlægningen
af en reportagerejse til Tanzania kontaktede en lang række danskere med
kontakter i landet. Det var folk med landbrugsbaggrund, som har boet eller arbejdet
i landet eller landmænd, som har været involveret i Danidas B2B-projekter.
Som forklaring på det mikroskopisk lille antal større kommercielle
landbrug bliver der dels peget på regeringens socialistiske politik i flere
årtier efter uafhængigheden i 1961 – især jordrettigheder, indblanding i
markedet for landbrugsprodukter samt bureaukrati – dels peges på det forhold,
at planteavl i stordrift er usikkert i store områder af Tanzania på grund af svingende
og ustabil nedbør.
- Der kommer kun regn nok til, at det går godt i et år ud af
tre, lød det.
En rundtur i det østafrikanske land få måneder senere
bekræfter, at der kun findes få store planteavlsbrug.
Otte seriøse
- Der er kun 20 kommercielle farmere i Tanzania. Faktisk
er der kun otte seriøse planteavlere i hele landet, siger Otto Ulyates, som selv
driver 500 hektar i det sydlige Tanzania ved Iringa. Som kontrast nævner han,
at der i nabolandet Zambia måske drives 500 store landbrug.
- Der er meget lidt kommercielt landbrug i Tanzania,
bekræfter Luke Edvards, som er direktør for Silverlands fonden, der har
erhvervet 3.100 hektar syd for Iringa. Han er vokset op i Tanzania og har
arbejdet med landbrug i landet i mange år.
Robin Nedersal, som er ansvarlig for fondens Ifunda Farm,
vurderer, at der er i alt 20 til 30 kommercielle farmere med planteavl i
Tanzania.
Leaser i 99 år
De fleste leaser jorden af staten. Lejeaftalen, hvor lejeren
har en ejers rettigheder, løber i 99 år og kan forlænges.
Udenlandske investorer har ikke mulighed for at investere
i jord. De skal have en tanzaniansk partner, som ejer hovedparten af selskabet.
Reglen, der dog ikke gælder, hvis der er tale om kunstvandet jord, udpeges som
en væsentlig forklaring på, at der ikke er mange eksempler på udenlandske
investeringer.
- Det går meget langsomt med de
ønskede udenlandske investeringer i landbrug. Det skyldes blandt andet, at lovgivningen
kræver, at 51 procent af selskabet skal ejes af en tanzanianer. Det gælder også
ret til at lease jord i op til 99 år. Der skal være 51 procent tanzaniansk
ejerskab, og det begrænser den udenlandske interesse for at investere, vurderer
en udenlandsk NGO-medarbejder.
- Hvem ønsker at putte sine penge i en investering og lade
en partner have 51 procent af selskabet, siger Otto Ulyates.
Mindst 300.000 dollar
Hvis man laver en investering på mere end 300.000 US-dollar,
er der dog ikke problemer med at investere i landet. Hvis der investeres mere
end dette beløb, godkender Tanzania Investment Centre projektet, og man får
samtidig ret til toldfrit import af maskiner og udstyr samt nedsat skattebetaling.
- Ingen udlændinge kan eje jord i Tanzania, men der er
mulighed for at agere lovligt under Tanzania Investment Centre’s paraply. Hvis
man har en aftale med Tanzania Investment Centre, har man muligheden for at de har
skødet til jorden på vegne af investoren, forklarer Luke Edwards.
Det er netop tilfældet hos Silverlands. Her er investeringen
sket gennem Tanzania Investment Centre, som ligger inde med skødet på farmene
og leasingaftalen om jorden.
Ingen politisk indflydelse
Ifølge Peter M. Kingu, som er direktør i
landbrugsministeriet, går regeringen ind for en kommercialisering af sektoren
og har siden 2006 tilladt udenlandske investeringer at komme ind. Men direkte
adspurgt ønsker han dog ikke at pege på så meget som en enkelt vellykket
investering.
Tanzanias regering ønsker ikke, at hele erhvervet omdannes
til meget store landbrug.
De store kommercielle farmere klager over, at de ikke har
nogen fælles politisk stemme eller indflydelse. Alt lægges til rette efter
småbøndernes situation. Det er da også her, at hovedparten af produktion sker –
både den formelle og uformelle. Desværre er småbønderne ikke mindre utilfredse
med regeringens politik.
Der er både jord og nedbør
Mange peger på, at der er god plads til udenlandske
investeringer i store landbrug. En af
dem er Ray Travas, som driver en farm på 700 hektar ved Arusha i nord.
- 70 procent af Tanzanias landbrugsjord er ikke opdyrket,
så der er masser af plads til udenlandske investeringer i landbrug. Og vi har
mange steder meget vand i floder og søer til kunstvanding, slår han fast.
I syd ved Iringa peger Otto Ulyates på, at der er meget store
landområder med over 1.000 mm årlig nedbør og kun 300 km ud til kysten.
Søger investorer
Mens der ikke er mange planteavlsbrug i god drift i
Tanzania, er det ikke svært at finde bymennesker med meget forskellig økonomisk
og etnisk baggrund, som har fået fat i et stort stykke jord og som har store
ambitioner om både plante- og husdyrproduktion. Men de ved ikke meget om at
drive landbrug, og de mangler kapital. Derfor er de på jagt efter investorer
som også kan bidrage med knowhow.