Skat og landbrugslov i centrum

Ændrede regler er omdrejningspunktet, når Patriotisk Selskab holder temadag

Ændringer i virksomhedsskatteloven og landbrugsloven er de overordnede emner på Patriotisk Selskabs temadag om kort tid.

Her vil landmandens muligheder i forbindelse med de ændrede regler blive sat i fokus, oplyser Patriotisk Selskab.  

- Ændringerne i virksomhedsskatteordningen har betydning for mange selvstændige landmænd. Derfor kan man med fordel møde op og høre mere, hvis man har en personligt drevet virksomhed, lyder det fra seniorkonsulent hos Patriotisk Selskab Palle Offersen.

Dagens oplægsholdere er juridisk konsulent Kirsten Dühr, statsautoriseret revisor Jens Kring, registreret revisor Kaj Refslund og statsautoriseret revisor Palle Offersen, Patriotisk Selskab.

Arrangementet foregår tirsdag den 20. januar i Patriotisk Selskabs mødelokaler, og tilmelding er nødvendig.

Læs også