Forpagtning hjælper ung landmand i gang

Martin Lambert Pedersen og hans far kunne ikke skaffe finansiering til et projekt med 1.200 søer. I stedet valgte de at forpagte.

Efter finanskrisen blev det umuligt for far og søn, Gert og Martin Lambert Pedersen, »Kielsbjerg« ved Sønderborg, at skaffe finansiering til deres drøm om at begynde et generationsskifte og bygge til 1.200 søer.

I stedet endte de i helt andet forløb på grund af en række sammentræf. En tysk investor købte nemlig i 2012 gården Stokager, Varnæs ved Aabenraa, med cirka 200 hektar og 2.800 stipladser til slagtesvin.

Investoren skulle bruge en driftsleder til at styre ejendommen, og det blev den unge Martin Lambert Pedersen, der slap igennem nåleøjet og fik lov til at forpagte ejendommen i 10 år.

 

Øget volumen

Siden er endnu en forpagtningsejendom stødt til, så Gert og Martin Lambert Pedersen i dag driver en produktion med ialt 1.700 søer, 44.000 7 kgs-grise, 23.000 slagtesvin og 450 hektar jord sammen med en tredje partner, Jens Veng Pedersen. Det sker via Dynagro,der består af to I/S'er og et P/S.

Jord og bygninger ejes delvist af investoren.

Læs mere om ejer-modellen i Effektivt Landbrug torsdag. Her kan du også læse om, hvorfor de tre landmænd valgte at stifte et P/S.

Læs også