Bekræftet: Irer er ny landbrugskommissær

Irske Phil Hogan bliver EU's nye landbrugskommissær. OPDATERET 12:18

Ved middagstid blev det officielt. EU's næste landbrugskommissær bliver 56-årige Phil Hogan fra Irland. Kommissionsformand, Jean Claude Junckers præsenterede således ved middagstid onsdag sin nye kommission. Det er nu op til Europa-Parlamentet om de vil godkende kommissionen. Hver kommissær skal nu igennem en høring i Europa-Parlamentets fagudvalg.


Oprindelig artikel 9:30:

Mens danske medier erfarer, at Margrethe Vestager bliver ny konkurrencekommissær, så er irske medier nu også helt sikre på, at deres bud på en EU-kommissær, får landbruget som område.

Ifølge irske Farmers Weekly så bliver den 54-årige tidligere irske miljøminister, Phil Hogan, senere onsdag blive udnævnt til landbrugskommissær, og han afløser dermed rumænske Dacian Ciolos.

Phil Hogan er medlem af partiet Fine Gael-party, der tilhører den store kristendemokratiske og konservative gruppe i EU-sammenhæng. Phil Hogan er i den situation, at han ikke har en samlet støtte fra sit lands 11 medlemmer af Europa-Parlamentet. Fem af de 11 medlemmer er således imod, at Phil Hogan bliver udnævnt til kommissær.

Phil Hogan har i nogen tid været nævnt som EU's næste landbrugskommissær. Hans navn optrådte blandt andet på en lækket liste i sidste uge. Det var dog samme liste,hvor Margrethe Vestager blev nævnt som miljøkommissær, hvilket nu tilsyneladende ikke kommer til at holde stik.

Kommissionsformand Jean Claude Junkcer holder pressemøde onsdag klokken 12, hvor han præsenterer sit bud på en ny Kommission. Det er op til Europa-Parlamentet endelig at godkende Kommissionen.

Læs også