Husk brandsikkerheden i nye staldprojekter

Hos Gråkjær Staldbyg har brandrådgiver og bygningskonstruktør Rune Bjørklund et ønske om at komme med ind over, hver gang der er et nyt staldbyggeri på tegnebrættet.

- Det mest fornuftige er, at få tænkt brandsikkerhed ind med det samme, så det ikke først skal til og indpasses, når det kommer som krav fra kommunen, siger Rune Bjørklund.

- Jeg synes, det er vigtigt, at landmanden får lagt en god brandstrategi fra starten af projekteringen, så han kommer smidigt gennem myndighedsbehandlingen, siger brandrådgiveren.

Tydelig plan

Før end byggeriet kan påbegyndes, skal blandt andet de brandtekniske foranstaltninger godkendes af kommunen, og ifølge Rune Bjørklund fremskynder det processen væsentligt, hvis der ligger en færdig plan, hvor strategien er tydelig.

- Det er jo ikke alene kommunens ansvar. Jeg synes, det er meget vigtigt, at forholdene er så optimale som overhovedet muligt. Og her tænker jeg både sikkerhedsmæssigt, økonomisk og etisk.

En staldbygning til dyrehold er, ifølge Rune Bjørklund, i sig selv en meget brandsikker bygning. Får kommunen lov til at bestemme løsningerne er han ikke sikker på, at man får en staldbygning med de bedste løsninger for den daglige drift.

- Kravene fra kommunen vil være for stramme i forhold til bygningens overordnede brandsikkerhedsniveau, siger han.

Rune Bjørklund er ikke i tvivl om, at man bliver glad for de brandtekniske løsninger, man vælger at lave. Især hvis man har itænkt brug af i forvejen installeret udstyr.

- I en staldbygning er der nogle muligheder for at bruge staldens i forvejen installerede udstyr, til at imødekomme bygningsreglementets krav, siger han.

Trygheden ved at vide, at der er tænkt over sikkerheden er uvurderlig

- Bare spørg dem, der har oplevet en brand. De er slet ikke i tvivl, når vi taler brandsikring af nyt staldanlæg, siger Rune Bjørklund.

Foderladen indeholder størst risiko

Den første overordnede betragtning er, ifølge Rune Bjørklund, at adskille foderlade og maskinhal, da det er her, der er størst risiko for brand.

- Foderladen er absolut der, hvor vi skal tænke mest sikring ind, da der både er transportbånd og kornstøv. Faktisk taler vi om støvgaseksplosioner, hvor der opstår brand i det støv, der er i luften, så den viden skal tænkes ind, siger Rune Bjørklund, der dernæst tænker flugtveje og døre ind i projektet.

Højtryksanlæg til brandslukning

En anden overvejelse man skal gøre sig, er brugen af slangevindere.

- Jeg er som sådan ikke meget, for den plads de optager og synes i stedet, at man skal benytte højtryksrensere, som er i brug jævnligt, til eventuel brandslukning, siger Rune Bjørklund.

- Det kan godt være, at højtryksanlægget skal opgraderes en anelse, men sammenholdt med, at man undgår slangevindere, der står i vejen i gangarealerne, så ser jeg det som en fordel.

- Risikoen for, at slangevinderne, efter års påvirkning af ammoniak, ikke virker, når der endelig er behov for dem, er til stede, siger Rune Bjørklund.

Som snakken går, er der heller ingen tvivl om, at brandrådgiveren også har et hjerte, der banker varmt for brandventilatorer.

Brandventilatorer er effektive

- Jeg synes, det er en god ide at installere en brandventilation. Det er alene et krav til rum over tusind kvadratmeter, eller hvor der er bærende konstruktioner, der ikke er beskyttet, så jeg sætter det ikke ind som standard, da der i stalden allerede er et meget højt brandsikkerhedsniveau, men en god ide er det da.

Brandventilationen har to effekter. For det første, så danner den et røglag inde i bygninger, der er hævet over hovedhøjde. Det gør, at man kan færdes inde i stalden, uden at dyr og mennesker bliver skadet af røgen. Den anden effekt er, at den holder temperaturen nede i tilfælde af brand.

- Mange vil nok straks tænke elektricitet, når vi taler ventilation og brand, og jeg kan også kun anbefale, at man har et nødstrømsanlæg klar, i eventuelle nødstilfælde, siger Rune Bjørklund.

- Der er generelt en vigtighed i, at man i landbrugsbranchen gennemtænker, hvordan de elektriske installationer klarer sig i forbindelse med brand, siger Rune Bjørklund.

- For eksempel hvilke installationer det er hensigtsmæssigt slukkes i brandtilfælde og hvilke det er hensigtsmæssigt, der virker, når branden bryder løs.

- Her tænker jeg også i forbindelse med overbrusning. Det er en foranstaltning, der gør stalden mindre brandfarlig, men fungerer den, når det brænder? Her er nødstrømsanlægget igen løsningen.

Nødstrømsanlæg kan være nødvendige

Ifølge Rune Bjørklund koster et nødstrømsanlæg mellem 30.000 kroner og 150.000 kroner.

- Det afhænger af størrelsen. Skal det kun benyttes til ventilationen, kan det købes for mellem 30.000 og 50.000 kroner, da det ikke kræver så meget strøm.

Da vi slutter interviewet af, skal Rune Bjørklund afsted til endnu et møde med en kommune, hvor han skal redegøre for brandtekniske foranstaltninger i et nyt staldbyggeri.

- Jeg synes heldigvis generelt, at kommunens ansatte er fornuftige at tale med, og vi får nogle gode løsninger ud af møderne. Så det er bestemt værd at bruge tid på i første ombæring, siger han.

- Man kan som regel altid påvirke sagen i positiv retning. Både brandteknisk og økonomisk, lyder det fra brandrådgiveren, der er i færd med at udvide sine kompetencer inden for brandsikring af bygninger ved at tage en master i brandsikkerhed på DTU.