Fremtiden ser lys ud

- Alene i juli regnede det over 100 mm, fortæller Davesne Hervé – og smiler samtidig.

Han har for knap et år siden overtaget familiens slægtsgård lige uden for den nordfranske by Beauvais. Området er meget fladt og jorden ualmindelig fed af ler, der giver noget af den bedste landbrugsjord i Europa.

Men også noget af den mest glatte, brune og sæbeagtige pløre, når regnen vælter ned – som den gør torsdag i denne uge, hvor Effektivt Landbrug taler med Davesne Hervé.

Samtlige traktorer, maskiner, biler, vogne, støvler og ben, der på nogen måde bevæger sig rundt omkring den gamle planteavlsgårds murstensbygninger, er smurt ind i et lysebrunt pløre op i mindst en meters højde. Og regnbygerne bliver kun afløst af støvregn.

Hurtig til lokal revolution

Davesne Hervé er lokal landboungdomsformand, og den franske landboungdom – Jeunes Agriculteurs – er stærk og indflydelsesrig.

- Vi har alene i mit område 1.000 aktive medlemmer, og på landsplan er vi over 30.000 unge landmænd.

- Den franske landboungdom har en fast næstformandspost i de franske landboorganisationer, der igen har stor national indflydelse.

Han nikker smilende bekræftende på den danske opfattelse af franske landmænd, som hurtigt starter en lokal revolution, hvis de ikke er tilfredse med landbrugspolitikken.

- Det er nu ret længe siden, at vi sidst var i traktor-optog ind mod Paris og kom til at fylde meget på motorvejene.

- Men vi har folkestemningen med os, og føler at vi får stadig mere opbakning. Så politikerne viser os stor respekt.

Billigt generationsskifte

Davesne Hervé har overtaget den 300 hektar store slægtsgård efter sin far. Forældrene bor nu i en sidefløj, mens den ny ejer – der stadig er ungkarl - er flyttet ind i stuehuset.

- Jeg har betalt mine forældre omkring 50.000 kroner pr. hektar inklusiv bygninger og maskiner. Så gratis har jeg ikke overtaget den, smiler han igen og ved godt, at prisen for den lollandske jordtype ikke kan imponerer danske læsere. 

Bygningerne er gamle, men er velegnede til maskinhuse til de nye maskiner.

- Vi har tre MF-traktorer og klarer alle markbehandlinger selv. Bortset fra optagning af sukkerroer, som gøres af en specialiseret maskinstation.

Der er 25 hektar sukkerroer, der står ualmindelig flot – et grønt, frodigt og helt ens tæppe af roeblade.

- Vi begynder roekampagnen her midt i september og slutter normalt midt i november.

- Foreløbig tyder det på pæne sukkerudbytter lidt over middel, fortæller han.

Middel høst trods regn

Ellers er det en traditionel planteavlsbedrift med 150 hektar vinterhvede, 60 hektar vinterraps og 40 hektar maltbyg.

- I år har vi prøvet ærter for første gang, fortæller Davesne Hervé. De godt 20 hektar blev høstet i rimeligt vejr med 4-5 tons pr. hektar. Det samme som vinterrapsen gav i tons.

Generelt har høsten i den våde sommer ligget på middeludbytter med 8-10 tons pr. hektar i hvede og det samme i maltbyg.

- Sidste år fik vi på nogle arealer 15 tons hvede pr. hektar og 12 tons er ret almindeligt her på den ualmindeligt fede jord. Det er solskinstimer, der afgør dette – ikke mangel på nedbør.

Det har selvsagt været en våd høst, som dog alligevel kom i hus til normal tid.

Her i denne uge er Davesne Hervé i gang med at pløje. Vinterrapsen er sået, og der er ingen travlhed. Foruden hans far kommer en skoledreng, som gerne vil køre traktor. Næste opgave er roehøsten, som i praksis klares af maskinstation.

- Det er et dejlig liv at være landmand her, siger han og ser ud til at mene det.

-  Jeg har god tid til at dyrke mit organisationsarbejde, og det giver mange gode oplevelser.

Lys fremtid for landmænd

Bag sig har Davesne Hervé en traditionel fransk landbrugsuddannelse på to år efter den forholdsvis lange folkeskole.

- Jeg har været i praktik på fire forskellige landbrug blandt med malkekvæg. Men jeg har ikke arbejdet i udlandet.

På spørgsmålet om hans opfattelse af danske landbrug, må han melde pas.

- Jeg har aldrig været i Danmark og kender ikke forholdene for dansk landbrug. Men jeg går ud fra, at alle lande i EU har nogenlunde de samme forhold.

Tilsyneladende har han ret. Miljøkravene omkring markbruget virker meget ens med de danske. Forskellen ligger i de lokale og nationale administrationer, hvor landbruget vises meget hensyn.

- Hvis det bare vil holde op med at regne, så forventer jeg mig som fransk landmand en god fremtid med masser af frihed og fritid til at dyrke familien og det lokale liv, slutter Davesne Hervé med endnu et tilfreds smil.