NaturErhvervstyrelsen har torsdag dag meldt ud, at randzonerne reduceres fra ti til ni meters bredde, når den ændrede randzonelov træder i kraft.

Og det gør den fredag. Hos Landbrug & Fødevarer (L&F) deler viceformand Lars Hvidtfeldt skulderklap ud til fødevareminister Dan Jørgensen (S) for at stå ved aftalen om en halvering af det samlede randzoneareal. Men:

- Ni meter randzoner i stedet for ti er alt andet lige én meter i den rigtige retning. Nu mangler vi bare at politikerne tager de sidste ni meter og gør helt op med randzonerne.

- Når fødevareministeriet med et trylleslag kan beslutte sig for at reducere bredden til ni meter, må man stille sig selv spørgsmålet, om det så ikke ligeså godt kunne være otte meter eller fem meter eller en meter. Det er nemlig ikke en faglig vurdering af randzonernes effekt, der har fastlagt bredden. Det har et politisk kompromis, siger Lars Hvidtfeldt i en pressemeddelelse.

L&F konkluderer derfor, at udlægning af randzoner er blevet et mål i sig selv for fødevareministeren, mere end det er et virkemiddel for at forbedre vandmiljøet. Og det er ifølge organisationen dybt problematisk.

Lov gælder – ikke kort

Hos L&F hæfter man sig også ved, at NaturErhvervstyrelsen har offentliggjort et kort, som skulle vise, hvor der skal være randzoner. Men styrelsen skriver selv, at kortet ikke er færdigt – og at det i øvrigt kun er vejledende.

- I øjeblikket er landmændene optaget af at få årets høst i hus og ikke af at bruge tiden på endnu en gang lovgivningsmæssigt makværk. I henhold til randzoneloven, skal der også udlægges randzoner om vandløb omfattet af vandplanerne.

Da vi ikke har vandplaner endnu, ved vi ikke, hvilke vandløb det drejer sig om. Betyder det, at vi skal udlægge flere randzoner når vandplanerne træder i kraft - og igen justere på randzonerne når anden generations vandplaner er vedtaget? De løse ender og uafklarede spørgsmål er der fortsat mange af, konstaterer Lars Hvidtfeldt.