Forberedelser, forberedelser, undersøgelser, undersøgelser, kontrol, kontrol, kontrol! Stol kun på personer og virksomheder, som du kender rigtig godt! Køb de rigtige arealer første gang og udvid derfra.

Sådan understreger danske Christian Haldrup i Rumænien, hvordan en investering i landbrug i udlandet kræver arbejde – før investeringen foretages. Han har de sidste tre år været planteavlskonsulent i det østeuropæiske land, som i disse år trækker flest investeringsklare danske landmænd til.

- Der vil være mange lokale, danske og andre nationaliteter, der tilbyder at hjælpe dig. De vil sige, at du er kommet til den rette, at de er de bedste, og at du kan stole på dem. Nogle af dem holder, hvad de lover, og nogle kan du også stole på, fortæller Christian Haldrup og giver en stribe praktiske råd forud for et jordkøb.

- Før du indgår et samarbejde, er det vigtigt at bede om referencer og kontrollere, at de er korrekte. For at sikre, at dine samarbejdspartnere kan, hvad de lover, er det nødvendigt at stille nogle specifikke opgaver og kontrollere, at de bliver løst tilfredsstillende. Alle aftaler skal være skriftlige, og du skal kontrollere, at de bliver overholdt. Fortsæt kun samarbejdet, hvis alt er løst som aftalt.

Ansat i Rumænien af VFL

- Jeg har lært mere i de tre år, som jeg indtil nu har været hernede, end i resten af min voksentilværelse, understreger Christian Haldrup. I dag er han ansat af Videncentret for Landbrug (VFL) i Århus, men oprindeligt var det et rumænsk grovvarefirma, som ønskede at etablere et nyt rådgivningsfirma med konsulenter fra andre lande i Europa.

Det var en hård start for ham. Ingen i Rumænien kender til uvildig rådgivning eller praktisk brug af markforsøgsresultater. Der gennemføres udmærkede forsøg på universiteterne, men der er ingen formidling ud til det praktiske landbrug. Resultaterne står blot på hylder og samler støv.

- Jeg er i dag fast konsulent for 10-15 store planteavlsbrug – hovedsagligt med danske driftsledere, men også franske, hollandske, portugisiske og israelske driftsledere. Desuden har jeg 5-10 planteavlsbrug med mere ad hoc-rådgivning.

Han giver imidlertid gerne sine erfaringer om investeringer i udenlandsk landbrug videre.

Køb en ejendom i drift

- Det er svært at købe god jord og nemt at købe dårlig jord. Bliv aldrig forelsket - det kan koste dyrt, advarer Christian Haldrup.

- Før du investere i jord, er det vigtigt at besøge området flere gange. Det skal være på forskellige årstider og gerne over flere år.

Det er nødvendigt at finde ud af, hvordan arealerne er opdelt, registreret, ejerforhold med mere. I de fleste tilfælde er det ikke, som vi kender det i Danmark, med matrikelkort og andre centrale registreringer.

- Koncentrer dit indkøb af jord til et mindre område. Alt for mange har købt jord, der ligger alt for spredt og må sælge igen - det koster!

- Mit råd er, at du køber en ejendom i drift, på god jord med et areal på 500-1.000 hektar. Sådanne ejendomme består normalt af både ejede og lejede arealer. Herefter kan du så give dig til at købe de lejede og stilstødende arealer.

Lær jorden og klimaet at kende

Kvaliteten af jord kan ikke ændres, men kun påvirkes. Men det er dyrt at kalke og gøde jorden op.

- Pas på. Der kan være stor forskel på kvaliteten af jord indenfor selv korte afstande, understreger Christian Haldrup.

I de fleste lande findes der jordbundskort. De kan give et godt overblik over, i hvilke områder de gode jorde findes. Jordbundskortene kan normalt findes på universiteterne.

For at undersøge og lære jorden at kende, er det vigtigt at analysere den på forskellige årstider.

- Nogle jorde kan på én årstid se meget tilforladelig ud og på en anden årstid se helt anderledes ud. Jorden kan måske ikke dræne, eller den er vandlidende. Du skal tage jordprøver og få dem analyseret for pH, indhold af næringsstoffer og humus, og der skal laves en teksturanalyse.

Det er normalt at finde jorde med pH 5,5 og andre på 8,5. Det er dyrt at kalke jorden op. Tilsvarende er det normalt med fosfortal, der er mindre end 1. I jorde med højt indhold af ler og silt er indholdet af humus afgørende for, om jorden kan dræne, og om den er til at bearbejde. Dette har stor betydning for både dyrkning og udbytte.

Tjek nedbør og temperatur – også ekstremerne

Vejret er der ingen, der kan lave om på, og der er ofte gode grunde til det eksisterende valg af afgrøder.

- Nedbøren er bestemmende for valg af afgrøder og opnåeligt udbytte. Det er muligt at finde metrologiske data i næsten alle lande. Hvor pålidelige lokale data er, kan variere meget. Du er nødt til at vurdere potentielle udbytter ud fra de givne forhold.

På en lokalitet i Rumænien kommer der for eksempel i gennemsnit 507 mm nedbør, varierende mellem 355 og 780 mm pr. år.

- I en tredjedel af årene er mængden af nedbør imidlertid under 450 mm. Nedbør er den begrænsende faktor for udbytte de fleste år. Du er nødt til at tilpasse dine forventninger ud fra denne kendsgerning.

Hvor koldt bliver det om vinteren, og hvor varmt bliver det om sommeren?

Det har stor indflydelse på, hvilke afgrøder og sorter der kan dyrkes, og hvilke udbytter der kan opnås.

Hør selv om udbytter i området

Selv om der ingen begrænsninger er på kvælstofspeederen, er det ikke ensbetydende med 10 tons hvede pr. hektar.

- Du skal være realistisk og undersøge hvilke udbytter, der opnås i det område, som du interesserer dig for. Kontakt landmænd, universiteter, forsøgsstationer, såsæd- og kemifirmaer og spørg dem efter udbytter i forsøg og demoforsøg. Det er ikke sikkert, at alle svar er korrekte, men de er bedre end ingenting.

- Og de er altid meget bedre end en sælgers ord, smiler Christian Haldrup.

På en veldreven ejendom med en dygtig driftsleder i det sydøstlige Rumænien var  der et år på gårdens bedste jord opnået udbytter på op til 9,8 tons hvede pr. hektar.

- Men på de samme arealer blev der et andet år kun høstet 3,3 tons pr. hektar., fortæller Christian Haldrup. På de øvrige typer af jorde er der opnået endnu lavere udbytter. Arealerne med de forskellige typer af jord ligger indenfor få kilometer og nogle indenfor 100 meters afstand.

Nedbør er den mest betydende faktor for udbytterne, men typen af jord har også stor betydning. De højeste udbytter er opnået på god jord i de år, hvor der har været gode nedbørsforhold i kernefyldningsperioden.

Tillid er godt, men kontrol er bedre

For at få en god, rationel og effektiv drift skal man dyrke arealerne inden for små afstande, og markerne skal være på 25 hektar og opefter.

- Du skal altid være klar til at kontrollere - og til at kontrollere alt og alle, understreger Christian Haldrup.

- Du må ikke forvente, at medarbejderne er ansvarlige, effektive og loyale i samme grad, som danske medarbejdere er det. Svindel og tyveri forekommer ofte. Alt af værdi skal bag hegn, og der skal være vagter. Kulturen er en anden.

- Du bør investere i nye maskiner, da maskinerne anvendes i mange timer.  Serviceniveauet af maskiner er lavt og tager lang tid. Mange udenlandske landmænd »flyver reservedele og mekanikere ind«. Det er dyrt, men nødvendigt.

- Viden flytter ikke bjerge - det gør kun tro, slutter Christian Haldrup.