Videncentret for Landbrug har store forventninger til brug af ensileret halm til gasproduktion
- Vi skal tænke større, end vi allerede gør. Vi skal se
det store perspektiv, når vi skuer ud i fremtiden.
Landskonsulent Erik Fog, Videncentret for Landbrug har
store forventninger til brug af halm i biogasanlæg.
- Vi skal blive stadig dygtigere til at lave energi af de
restprodukter, vi har. Og her tænker jeg ikke kun på varme, men også transport,
siger han.
Svært omsætteligt
Det har tidligere vist sig at være svært at omsætte halmen
i biogasanlæggene. Man har forsøgt at finsnitte og koge halmen for ad den vej
at hjælpe nedbrydningen på vej, men resultaterne har ifølge Erik Fog ikke været
tilfredsstillende.
- Halm har i små eksperimenter vist sig at give store
mængder biogas, men i praksis har der været store udfordringer med indfødning,
omrøring og omsætning af tørt halm i biogasanlæggene, siger Erik Fog.
- Nu er vi kommet på, at hvis vi ensilerer sammen med en
efterafgrøde, så har vi et materiale, der stadig er finsnittet, men også
delvist fugtigt, og under konstant påvirkning af mælkesyrebakterier, der
hjælper med nedbrydningen, forklarer Erik Fog og lyder som en, der er meget tæt
på at knække koden.
Ensilering af halm sammen med efterafgrøder forventes at
være en forholdsvis billig metode, der ifølge Erik Fog gør det interessant at
levere en miljøindsats med efterafgrøder.
Bigballer
Ideen er, at kornet høstes lige under aksene, hvorefter
den cirka 40 centimeter høje halmstub står en god måneds tid, hvor
efterafgrøden, der allerede er etableret i kornet, vokser til i stubben. Til
sidst finsnittes halm og efterafgrøde og ensileres.
- Vi har lavet forsøget i 2013, hvor vi har haft vårhvede
med udlæg af almindelig rajgræs, fortæller Erik Fog.
Kornet blev høstet sidst i august, hvorefter rajgræsset
fik lov at vokse videre frem til sidst i oktober, hvor halm og efterafgrøde
blev finsnittet og presset i wrappede bigballer.
Udbytter
- Udbytterne lå mellem 3,2 og 3,6 ton tørstof pr. hektar
og efterafgrødens bidrag til tørstofudbyttet var i gennemsnit målt til 0,2 ton
pr. hektar, så det har en ganske lille betydning mængdemæssigt, men bidrager
med fugt og næringsstoffer, siger Erik Fog.
- I år, hvor efterafgrøden udvikler sig bedre, vil den
kunne bidrage væsentligt til gasudbyttet, modsat sidste år, hvor det var meget
tørt.
Videncentret for Landbrug har beregnet, at den høstede
tørstofmængde pr. hektar vil kunne give en gasproduktion på omkring 700 kubikmeter
metan pr. hektar.
- Vi har tidligere undersøgt, at der skal høstes biomasse,
der kan producere mindst 700 kubikmeter metan pr. hektar før det er rentabelt,
så det ser heldigvis nogenlunde ud, lyder det fra Erik Fog.
Demodag
Har man lyst til at se, hvordan halm og efterafgrøde er
blevet til ensilage, der kan fodres direkte i et biogasanlæg, deltager Erik Fog
i en demonstrations- og informationsdag om ensileret halm og efterafgrøder på
Bånlev Biogas. Arrangementet løber af stablen onsdag den 7. maj.