Konflikt banker på
Finansforbundet har afgivet andet konfliktvarsel, og en konflikt kan træde i kraft den 1. april
Og konflikten er rykket et skridt tættere på, idet Finansforbundet har afgivet andet konfliktvarsel i overenskomstforhandlingerne med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Det oplyser Finansforbundet.
Forhandlingerne mellem de to parter brød sammen ved partsforhandlingerne den 18. februar, og har siden den 28. februar været i gang i Forligsinstitutionen.
- Forhandlingerne fortsætter i Forligsinstitutionen under Forligsmandsloven, som umuliggør konkret kommunikation fra forhandlingernes indhold, men vi har været nødt til at afgive andet konfliktvarsel, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen i en pressemeddelelse.
Ifølge Kent Petersen vil man stadig gerne lave et resultat ved forhandlingsbordet, så en konflikt kan udgås:
- Og det håber vi bestemt også stadig er muligt.
En eventuel konflikt kan tidligst træde i kraft pr. 1. april.