Højteknologifonden støtter et nyt projekt, der skal være med til at gøre de nordiske racer af malkekvæg endnu bedre
For de nordiske røde malkekvægsracer og Jerseyracen har gevinsten
ved at anvende genomisk selektion hidtil været mindre end hos Holsteinracen, idet
antallet af tyre er betydeligt mindre – og mulighederne for internationalt
samarbejde med søsterracer i andre lande uden for Norden er meget begrænset.
Men det vil forskere nu forsøge at lave om på. Projektet »Optimizing
genomic prediction in Nordic small dairy breeds using all available information«
har således fået 1,8 millioner kroner i støtte fra Højteknologifonden. Dermed
er projektets samlede budget på 3,1 millioner kroner.
Projektet har til formål at udvikle en metode, hvor
genomisk selektion kan bruges til at optimere avlsprogrammerne for de nordiske
racer af malkekvæg.
Ved genomisk selektion tages en blodprøve eller vævsprøve
af det enkelte dyr, og ved hjælp af tusindvis af DNA-markører bestemmes dyrets
avlsværdi allerede umiddelbart efter fødslen.
Hos Højteknologifonden peger man på, at de nordiske
malkekvægracer i dag er særdeles konkurrencedygtigt på verdens verdensplan på
grund af et højt avlsmæssigt niveau – især for frugtbarhed og sundhed. De
nordiske racer er imidlertid antalsmæssigt relativ små, hvilket stiller særlige
krav til beregningsmetoderne for at få det fulde udbytte af genomisk selektion.
Forbedret konkurrenceevne
- Hvis der ikke gøres en
særlig forsknings- og udviklingsmæssig indsats, vil det bevirke, at der over
tid vil blive en betydelig avlsmæssig forskel mellem Holstein og de nordiske
racer. Det vil betyde, at de nordiske racer mister deres konkurrenceevne, siger
direktør for Nordisk Avlsværdivurdering Gert Pedersen Aamand i en
pressemeddelelse.