Nordsjællands Maskinforretning A/S har nu også fået forhandlingen af vandingsmaskiner fra Fasterholt Maskinfabrik.
Som et led i opgraderingen af produktportefølje har
Nordsjællands Maskinforretning A/S fået forhandlingen af vandingsmaskiner fra
Fasterholt Maskinfabrik. Det drejer sig både om de selvkørende Fasterholt
modeller, men primært Bording indtræksmaskinerne.
Nordsjællands Maskinforretning A/S er eneste forhandler af
maskiner fra Fasterholt Maskinfabrik A/S i Nordsjælland.
- Vi kan nu tilbyde et stort sortiment i solide og
effektive vandingsmaskiner, som passer til ethvert behov og til enhver
vandmængde. Alle maskinerne fås med forskellige slangelængder fra 50 m og op
til den største model, FM 5500 H, med 1000 meter, lyder det fra indehaver Ole
Roed Jakobsen.
- Vi er glade for at have fået forhandlingen af
kvalitetsmaskinerne fra Fasterholt. Vi mener, at netop disse solide maskiner
passer meget fint ind i vores eksisterende produktprogram. Samtidig kan vi
dække behovet for effektiv og avanceret kunstvanding hos vores kunder.
- Netop i Nordsjælland er der flere rigtig dygtige
frilandsproducenter af grøntsager. Deres produktion er dybt afhængige af
kvalitetsmaskiner og herunder især pålidelige vandingsmaskiner, forklarer Ole
Roed Jakobsen videre.
Om Fasterholt Maskinfabrik:
Fasterholt Maskinfabrik har udviklet og produceret
vandingsmaskiner i mere end 30 år. I 2003 overtog Fasterholt Maskinfabrik A/S
Bording Maskinfabrik, som er specialister i at fremstille vandingsmaskiner med
indtræk, som der allerede kører mange af på Sjælland.
Med produktionen af to populære typer
kvalitetsvandingsmaskiner under samme tag er Fasterholt Maskinfabrik A/S i dag
markedsleder i Danmark.