Der var meget stor spørgelyst, da knap 50 ud af de i alt
185 studerende, der netop er begyndt på dyrlægeuddannelsen på KU Life, forleden
besøgte Ann-Mona Kulsø Larsen og Henrik Nordgaard på Nordgaard Mink ved
Brandelev på Sjælland.
Det var tredje år i træk, studerende fra
dyrlægeuddannelsen under ledelse af professor, og tidligere formand for
Dyreetisk Råd, Peter Sandøe, var på besøg på en minkfarm.
- Vi har delt de nye studerende ind i hold, der besøger
henholdsvis en konventionel og en økologisk svineproducent, en mælkeproducent
og altså også en minkfarm, fortalte Peter Sandøe.
Ved besøget fik de studerende først en kort introduktion
til Nordgaard Mink, inden de fik fri adgang til en af de store minkhaller.
Hallen rummer 5.000 dyr, såvel avlstæver, som hanner og unger.
Allerede ved indgangen til den store minkhal blev der
spurgt, om fotografering var tilladt.
- Alt det du vil, og filme må du også gerne. Her er ikke
noget, der ikke kan tåle dagens lys, lød det fra Ann-Mona Kulsø,
Dilemma som dyreejer
Efter rundturen blev alle samlet, inden de studerende
kunne se det dilemma, man som minkejer kan komme i:
Tre dyr med forskellige grader af skader, alle forårsaget
af bidsår, blev sat op på bordet og diskussionen kunne gå i gang. Skal dyrene
behandles? I bekræftende fald hvor meget og hvor længe? Eller skal de aflives?
I den sammenhæng understregede såvel Peter Sandøe som
Ann-Mona Kulsøs egen dyrlæge fra Ø-Vet, Alex Tange Jacobsen, at der skal skelnes
mellem produktions- og hobby/kæledyr, men også ses på, om en igangsat
behandling er dyreetisk forsvarlig og rentabel.
Hans kollega Andreas Birch gjorde i den sammenhæng
opmærksom på, at man flere gange ugentlig ser eksempelvis katte komme ind på
smådyrsklinikker med sår og skader, ligeledes forårsaget af bid og ofte i endnu
værre grad:
- Men der er man ikke i tvivl – behandling vil blive
igangsat. Også selvom det er langvarig behandling.
Obduktion
Dagen bød også på obduktion af en selvdød mink. Ann-Mona
Kulsø gav først sit bud på, hvad dyret var død af, inden Alex Tange Jacobsen
gik i gang med at obducere en stor hvid hanmink.
Del for del blev først lunger, lever, hjerte, tarm og nyre
gennemgået, inden det blev konkluderet – sådan som Ann-Mona Kulsø havde godtgjort
blot ved at se på dyret – at det havde en nyresten, og at den havde været med
til at forårsage dyrets død.