Juraprofessor sår tvivl om randzonelovens grundlag

Natur- og Miljøklagenævnet meddelte tirsdag, at de statslige vandplaner er ophævet. Meldingen vakte stor jubel i Bæredygtigt Landbrug, der har kæmpet mod vandplanerne og virkemidlerne i flere år.

Foreningen har på sin hjemmeside nu også lagt et interview ud med juraproffessor Peter Pagh, som sår tvivl om randzonelovens grundlag. Med ophævelsen af vandplanerne fjerner klagenævnet nemlig samtidig det finansielle grundlag for randzoneloven.

- Efter forskrifterne er randzoneloven baseret på, at der skal være en finansiel støtteordning, og for at lave det skal man lave en anmeldelse til Kommissionen om statsstøtte, fordi Kommissionen skal godkende det, og pointen her er, at der i motiverne direkte står, at den godkendelse først skal ske, når vandplanen er vedtaget. Og nu er vi i den situation, at vandplanen ikke er vedtaget, og derfor er det tvivlsomt, om der er noget finansielt grundlag – det finansielle grundlag, som er forudsat af lovgiver for at randzoneloven overhovedet er til stede, forklarer juraprofessor Peter Pagh til baeredygtigtlandbrug.dk.

Ophævelsen af vandplanerne betyder ikke nødvendigvis, at randzonerne ikke længere kan etableres. Det er den økonomiske kompensation, der bør give anledning til hovedbrud i ministeriet.

- Randzoneloven skulle som sådan sagtens kunne være, men efter forarbejdet er loven betinget af en finansiel ordning, og ifølge bemærkningerne er de direkte kædet sammen, og det er nærliggende at fortolke dette på den måde, at man ikke kan håndhæve reglerne i praksis. Lovgiver har jo forudsat, at der er en finansiel ordning, siger Peter Pagh og fortsætter:

- Hvis vi tager det, der står i motiverne, så ser det ud som om hele det finansielle grundlag for randzoneloven er bortfaldet, siger han.