Penge fra LAG har skabt flere arbejdspladser

Ditlevsdal Bisonfarm på Nordfyn har udvidet forretningen med ti fuldtidsstillinger, siden farmen modtog tilskud fra LAG

EU's LAG-midler skal bruges til at skabe vækst og udvikling på landet. Det er lykkedes for Ditlevsdal Bisonfarm ved Morud, der i dag med 300 bisonokser er Europas største bisonfarm. Det skriver P4 Fyn.

Niels Henrik Ove fra Ditlevsdal søgte støtte fra LAG-puljen i 2009, og siden har han ifølge P4 Fyn udvidet sin forretning med ti fuldtidsstillinger.

- Vi startede kun med os selv, og i dag har vi fire kokke ansat og 35 deltidsansatte unge i sæsonen. Så det har udviklet sig meget, siger Niels Henrik Ove til P4 Fyn.

Læs også