De fynske vandmøller trues af EU-direktiv

Historiske hensyn tilsidesættes, og kulturminder trues. Museumsinspektør ønsker mere tid til at overskue konsekvenserne.

Det er ikke kun i landbrugskredse, der er stærk utilfredshed med de danske miljømyndigheders udlægning af EU's vandrammedirektiv. Også mølleejere og museumsfolk i hele landet frygter, at værdifulde kulturminder skal forfalde og gå tabt i forbindelse med gennemførelsen af direktivet.

- Jeg skal ikke blande mig i debatten om bræmmer og erstatningerne til landmændene, siger museumsinspektør Ellen Warring, Odense Bys Museer, der i mange år har beskæftiget sig specielt med kulturhistorie.

 

Udvikling og velstand

- Men man skulle ikke tro, at det var det samme vandrammedirektiv, der gælder for Danmark og for vore nabolande. Ingen af stederne er der naturlige forløb af åer og vandløb. I Tyskland og Holland går man langt forsigtigere til værks, mens man i Danmark stort set vil have alle vandløb tilbage til naturen.

- Siden 1135 har det danske landskab udviklet sig fra natur til kulturlandskab. Det har været grundlaget for vores udvikling og velstand. Vi har siden 1135 foretaget opstemning af vandløb og bygget vandmøller, som har forandret hele vores tilværelse og skabt mulighed for udvikling.

- I vores iver efter at forbedre miljøet må der også tages hensyn til kulturværdierne. Og det kan ske uden at svække miljøindsatsen. Ellen Warring henviser til, at Valdemar Atterdag i 1356 med henvisning til vandmøllerne udtalte, at han ikke ville, »at åerne løb i stranden uden at gøre landgavn«.

 

Vil ændre landskabet

Museumsinspektøren påpeger, at vandmøller med mølledamme, voldgrave, engvandingsanlæg og stemmeværker har skabt det kulturlandskab, der er i dag.

- Spærringer er et negativt værdiladet ord, som ofte bruges af sports-og lystfiskere, siger Ellen Warring. Jeg ved ikke, om det er det, der har fået miljøforkæmpere og myndigheder til at følge fiskernes ønske om at fjerne stemmeværker, voldgrave og mølledamme.

- Ørreder og småfisk, der ikke har været i vandløbene i århundreder, skal nu fra 2012 have fortrin for den flora og fauna, der er skabt af generationer af bønder og møllere. Det vil fuldstændig ændre landskabet omkring åer og bække, og samtidig vil vi risikere, at bygninger og andre kulturminder går tabt.

Ellen Warring henviser til, at hvis planerne bliver gennemført i deres nuværende skikkelse, så vil for eksempel vandet fra Ørbæk Å skulle løbe frit igennem til Storebælt med de konsekvenser, at voldgravene i Nyborg og omkring Nyborg Slot vil tørre ud til skade for bygninger og ikke mindst slottet.

 

Unescos kulturarv

I debatten har lystfiskerinteresser efter Ellen Warrings mening fået alt for stor opmærksomhed. Det gælder også i turistmæssig henseende, hvor der er en tilbøjelighed til at glemme de kulturhistoriske interesser.

- For eksempel arbejdes der på at få Nyborg Slot med voldgrave og anlæg optaget på Unescos Verdens Naturarv-liste. Hvordan skal det gå, hvis vandet forsvinder?

- Det bedste, man kan gøre nu, er at udskyde gennemførelsen af lovgivningen, så vi får tid til grundigt at få belyst dens kulturmæssige og økonomiske konsekvenser, siger Ellen Warring. Høringsfristen hen over sommeren er for kort og bør forlænges.

- De fynske museer har indledt et samarbejde om varetagelsen af de kulturhistoriske interesser i vandløbene, primært de mest bevaringsværdige. Det vil blive dyrt at lave om på et enestående kulturmiljø, fredede bygninger og menneskeskabte naturområder. Der må prioriteres under hensyn til kulturværdierne.

Læs også