Karen og Chr. Skovlund Jensen, Lille Hjeds ved Suldrup, har drevet landbrug i 50 år i år, og de ved ikke noget bedre.
Nu skal køerne på ejendommen Damgård i Lille Hjeds ved Suldrup snart på græs. Indtil for ni år siden var der 35 malkekøer på gården, men de er nu skiftet ud med 25 ammekøer, som er en krydsning mellem Simmental og Hereford.
Der er cirka 60 dyr i alt.
- Jeg kan godt lide at have køer. Køerne har jeg altid elsket, siger Chr. Skovlund Jensen, der har drevet landbrug sammen med sin hustru Karen Skovlund Jensen i 50 år i år.
Parret driver 38 hektar med byg og græs og har lejet 12 hektar ud. Chr. Skovlund Jensen både sår, pløjer og høster selv. Men har han hyret en nabo til at sprøjte, for naboen har nemlig det nødvendige sprøjtecertifikat.
Køer frem for petanque
Selvom parret er et godt stykke over pensionsalderen, så kunne det aldrig falde dem ind at stoppe, sælge gården og flytte ind til byen.
Det er der mange af deres kollegaer, der har gjort.
- Hvad skulle vi lave, spørger Karen Skolvlund Jensen, der ikke kan se charmen i hverken golf eller petanque.
- Det er da noget hyggeligere at stå og se på, at køerne bliver lukket ud, siger hun.
Begge er de enige om, at de fortsætter så længe, helbredet tillader det.
- Der er godt nok nogle, der siger, vi er tossede, at vi bliver ved. Men jeg er ligeglad. Jeg blev ikke landmand, fordi min far var det, men fordi det altid har været min drøm, siger Chr. Skovlund Jensen.
Parret har fire døtre, men der er ikke nogen af dem, der er interesserede i at overtage.
- Det er jeg da lidt ked af, men nu har vi jo heller ingen, der går og venter på at overtage træskoene, smiler Chr. Skovlund Jensen.
Købte en ødegård
Parret startede egentlig i 1962 som forpagtere af et landbrug tilhørende en ejendom i Sekshøj Skov, også ved Suldrup, hvor Karen Skovlund Jensen arbejdede i den tilhørende planteskole.
Men landbruget blev nedlagt, på nær 2,5 hektar, som Chr. Skovlund Jensen stadig driver.
I dag er det med udgangspunkt i Damgård, som Chr. Skovlund Jensen havde været forelsket i, siden han var dreng.
Han vidste, at der hørte noget rigtig godt jord dertil, som lå omkring ejendommen, men bygningerne var i en meget dårlig forfatning.
- Der var ingen dyr, ingen maskiner, ingen kraft, intet vandværk, ingen el i stalden, og græsset groede helt op til vinduerne på stuehuset, fortæller Karen Skovlund Jensen.
- Men husene kan man selv lave. Jorden kan man ikke selv lave, siger Chr. Skovlund Jensen, der understreger, at gården var en ønskegård.
- Det kunne kun gå fremad, siger han.
Blev til et mønsterlandbrug
Det gjorde det. Der blev bygget ny kostald og maskinhus – og ryddet op. Også i marken, der var groet til i senegræs.
I 1987 fik parret sølvmedalje for husflid af Foreningen af Jydske Landboforeninger gennem Aars Landboforening på baggrund af god orden, godt naboskab og økonomisk resultat.
Økonomien har generelt set været god på bedriften. Der har ikke været et eneste år med underskud på driften. I dag er parret gældfri, og de har en pæn egenkapital.
- Jeg har det princip, at man altid skal betale kontant og ikke lave gæld, siger Chr. Skovlund Jensen.
Fortsat udvikling på Damgård
Ud fra samme princip blev seneste investering på gården også gjort. Jordvarmeanlæg og vindmølle til omkring 400.000 kroner blev betalt kontant – selvfølgelig.
- Der ser ud til, at vindmøllen kan dække hele ejendommens elforbrug. Også jordvarmeanlæggets, siger Chr. Skovlund Jensen og tilføjer:
- Nu er ejendommen selvforsynende med energi, og det vil helt sikkert øge dens værdi.
- Men havde vi ikke kunnet betale kontant, så havde vi selvfølgelig ikke købt det, slår han fast.
Nyder livet
Der er ingen tvivl om, at Karen og Chr. Skovlund Jensen trives godt med deres tilværelse på Damgården. For dem har det aldrig blot været et levebrød.
Selvom det kræver en del fysisk arbejde to gange om dagen hver evige eneste dag i stalden, så vil parret ikke bytte det for noget som helst andet.
Ferie har de ikke behov for. Det har de prøvet fire gange i løbet af de sidste 50 år.
- Vi har ikke lysten, siger Karen Skovlund Jensen.
Men det handler dog ikke kun om landbrug. De både spiller kort og går til seniordans. Det er også livskvalitet for dem. Det ville et pensionistliv inde i byen derimod ikke være.
- Her om foråret, når jeg kører og sår, så nyder jeg hver en omgang, siger Chr. Skovlund Jensen.