Hvis en ny sukkerrørsfabrik etableres, skal den forpagte 30.000 hektar til minimum 8.000 kroner pr. hektar. Det glæder de lokale farmere sig til.
Sukkerrørsmarken minder om Amazonas jungle med tæt, frodig og næsten uigennemtrængelig vækst. Men sukkerrørene er det nye grønne guld for markens ejer.
Kommer der en ny forarbejdningsfabrik for sukkerrør til det centrale Brasilien, er det muligt for de lokale farmere at sikre sig en nem, fast og høj indtægt på deres jord mange år frem.
- Vi er i øjeblikket ved at undersøge området her i Tocantins for en mulig placering af en sådan fabrik, fortæller Jeancarlo Mello, som både er landmand og direktør i det selskab, som forestår undersøgelserne.
- Det er nu mere en 50 procent sikkert, at der indenfor to år vil blive anlagt en sukkerrørsfabrik her tæt ved Tocantins hovedstad Palmas.
Fabrikken står også for dyrkningen
Fabrikken bliver et stort foretagende med egne jordbehandlings-, plante- og høstmaskiner. 30.000 hektar af områdets landbrugsjord skal forpagtes for minimum fem år ad gangen, men der betales også godt i forpagtningsafgift med 8.000 kroner pr. hektar. Det er især efter brasilianske forhold en meget attraktiv betaling.
- Sukkerrør til ethanol betragtes som den mest attraktive afgrøde i Brasilien, foran kaffe, bomuld og sojabønner. Samtidig er den sikker, da fabrikken overtager drift og risiko, fortæller Jeancarlo Mello.
Udover ethanol vil fabrikken også lave traditionelt sukker og biomasse til elproduktion. Så afgrøden udnyttes fuldt ud.
- Ud af et tons sukkerrør udvinder fabrikken 85 liter ethanol, som allerede 25 procent af den brasilianske bilpark kører på. Men yderligere er 80 procent af bilerne i Brasilien er forberedt til at køre på bioethanol, fortæller Jeancarlo Mello.