Nationalparken i Nordsjælland

Landmændene Preben Birch og Jørgen Føns Knudsen har etableret en lodsejerforening i forbindelse med nationalparken Kongernes Nordsjællands etablering.

Kongernes Nordsjællands Natur- og Lodsejerlaug, således hedder det nyoprettede laug som blev etableret den 17. januar i år. Årsag? Ingen skal, ifølge initiativtagerne, tvinges ind i Kongernes Nationalpark.

Samtidig vil foreningen arbejde for at man skal værne om naturen og beskytte den private ejendomsret i konstruktiv og faglig dialog med omgivelserne.

-         Først og fremmest må vi påpege, at vi ikke vil diktere, hvad andre folk skal foretage sig med deres ejendom, ellers ville vi ikke være meget bedre end de organisationer som vil tvinge nationalparken igennem.

-         Alle er velkomne i vores forening, og her er opgaven blandt andet er at gøre opmærksom på måden som kommuner og grønne organisationer vil gennemfører nationalparken, Kongernes Nordsjælland på, forklarer formand for foreningen landmand Preben Birch.

Vi er ikke imod
Lauget har allerede omkring 300 medlemmer som ikke bare tæller bekymrede lodsejere og landmænd, men også flere sommerhusejere fortæller de to herrer.

Næstformand og landmand Jørgen Føns Knudsen indskyder, at de ikke vil modarbejde selve ideen om nationalparken, men der er en sandsynlighed for, at de private lodsejere ikke bliver en del af Kongernes Nordsjælland, som det ser ud i dag.

-         Sådan et projekt ser ikke godt ud, hvis man tvinger og presser folk, og det er flere politikere ved at forstå, siger næstformand i foreningen Jørgen Føns Knudsen.

Men lauget har samtidig en anden opgave, som er lige så vigtig.

-         Vi vil i foreningen kigge på, hvad vores egen natur skal bruges til, for det står vi også for. Her vil vi være initiativtagere og styrende, og fortælle det øvrige samfund, at vi også er interesseret i biotoper og etableringen af naturområder til gavn for alle.

-         De ti meter bræmmer eksempelvis, som bliver taget fra markerne, er et sted hvor vi landmænd kan foretage os noget konstruktivt. For vi kan godt selv, og det må vi forklarer politikerne, kommunerne og de grønne organisationer, så de ikke ignorerer os, fortæller Preben Birch.

Lange udsigter
Forløbet med nationalparken er ifølge både formand og næstformand i foreningen et soleklart eksempel på at landmændene ikke bliver hørt.

Oprindeligt skulle Kongernes Nationalpark bestå af omkring 20.000 hektar statsarealer og omkring 20.000 hektar privat jord. Udspillet til denne opdeling blev foretaget af en styregruppe, som ifølge de to landmænd ikke på nogen måde repræsenterede et bredt udsnit af de mennesker, som bliver påvirket forslaget.

-         I styregruppen, som blev etableret for et par år tilbage, var der mange af de grønne organisationer repræsenteret eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening og så kommunerne, lystfiskere og vandrelav. Der var kun to landmænd ud af to tyve.

-         Denne opdeling har givet en skævridning, i forhold til de mennesker som skal lægge privat jord til nationalparken. Og man kan undre sig over, hvorfor flere landmænd ikke er blevet kontaktet. Men de øvrige repræsentanter er bedøvende ligeglade med den demokratiske proces, påpeger Jørgen Føns Knudsen.

Ringe tilslutning
Kort inde i forløbet forlod, ifølge Preben Birch og Jørgen Føns Knudsen, landbruget styregruppen, som i dag er nedlagt.

-         Efterfølgende besluttede initiativtagerne bag Kongernes Nordsjællands Natur- og Lodsejerlaug at undersøge hvor mange af de private lodsejere, sommerhusejere og landmænd som overhovedet var interesseret i projektet og tallene talte, ifølge dem begge, deres tydelige sprog.

-         78 procent af alle lodsejere i Halsnæs, som har sammenlagt 98 procent af jorden, der skulle være en del af det indlemmede område til nationalparken, var ikke interesseret under de nuværende forhold, fortæller Preben Birch.

Formålet med de private jorde, som skulle indlemmes i nationalparken var at binde hele området sammen, fortæller de, men det ser ud til at de private jordejere ikke vil være med.

-         I Helsingør var tallet for de adspurgte landmænd og lodsejere på 80 procent og Hillerød 85 procent. Gennemsnitlig ligger modstanden på omkring 85 procent som er imod denne indlemmelse. Dog fik vi ikke spurgt i Fredensborg, men jeg tror ikke det er meget anderledes, siger Preben Birch.

Dårlig undersøgelse
Denne undersøgelse er efterfølgende blevet kontrolleret og vurderet af Kort og Matrikelstyrelsen på vegne af miljøministeriet. Men denne kvalitetssikring giver begge landmænd ikke meget for.

-         Kort og Matrikelstyrelsen stillede slet ikke de samme spørgsmål, som vi gjorde. Det var åbenbart for kompliceret. Men undersøgelsen var ikke ufejlbar, og der var flere af vores røde kort, som man slet ikke spurgte til, og det resulterede til sidst i en undskyldning fra styrelsens side, understreger Jørgen Føns Knudsen.

Ingen dialog
Og Jørgen Føns Knudsen indskyder.

-         Vi har intet imod en nationalpark. Det vil jeg gerne understrege, men vi ved jo slet ikke, konsekvenserne er. Det hele foregår hen over hovedet på landmanden, og jeg opfatter klart projektet som en kollektivisering af ejendomsretten. Ligesom med de ti meter bræmmer som offentligheden også skal have adgang til.

-         Hvis almenvellet kræver det, så kan man eksproprierer, og almenvellet er Folketinget, og hvor mange af dem bliver påvirket af sådan en omlægning? Derefter slår kommunerne en masse streger på vores jord – fuldstændig ukritisk og uden dialog, og man får følelsen af at blive ignoreret, og hvem gavner det i sidste ende, forklarer han.

Meldingen fra foreningen er klar. Der skal ikke være nogen streger optegnet på lodsejernes jorde, de skal væk, og så skal ingen, tvinges ind i nationalparken.

Arbejdet med at fremsætte et forslag omkring nationalparken, Kongernes Nordsjælland, bliver først en realitet når den endelig afgrænsning er på plads, hvorefter forslaget sendes i offentlig høring.

Lodsejerforeningen blev etableret den 17. januar under navnet Kongernes Nordsjællands Natur og Lodsejerlaug (www.knnl.dk).

Læs også