Bedre oprensning af vandløb kunne spare samfundet for milliardudgifter. Men miljømafiaen kører ufortrødent videre, sagde Ib W. Jensen på Fyns Familielandbrugs planteavlsmøder.
- Høsten blev absolut i vandmandens tegn. Sjældent har høsten dog været så våd. Heldigvis var afregningspriserne fornuftige, men det var alligevel ærgerligt at putte så mange penge i tørring og fradrag.
Det sagde Fyns Familielandbrugs formand og viceformand i Landbrug & Fødevarer, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, i sin beretning på Landbrugsrådgivning Syd’s planteavlsmøde på Landbogården i Odense, 3. februar. Et tilsvarende møde afholdes tirsdag den 14. februar (i aften) kl. 19-22 i Tved Forsamlingshus.
Miljømafiaen
- Når man har set så mange marker, sommerhuse og almindelige boliger blive skadet af vandmassernes hærgen, så skulle man tro, at det var nemt at vinde gehør for bedre oprensning af vandløb, så det danske samfund kunne spares for udgifter i milliardklassen, fortsatte Ib Jensen. Men nej! Miljømafiaen kører ufortrødent videre.
- Ingen andre lande i EU tolker vandrammedirektivet som det danske folketing. Regeringens forklaring er, at det er alle de andre, der gør forkert, og at vi skal være et foregangsland.
- Vil I virkelig ofre mange tusinde arbejdspladser, velfærd for det danske samfund og det halve landbrugserhverv for at være alene på toppen? Det håber jeg trods alt ikke, Folketinget er klar til, sagde Ib Jensen. Det siges jo, at den, man elsker, tugter man. Jeg kunne godt leve med, hvis vi i landbruget var elsket lidt mindre!
Minimal virkning af N-reduktion
- Under alle omstændigheder ligner vandrammedirektivet en voldsom udfordring for planteproduktionen i Danmark. Allerede fra 1. september i år skal der udlægges 10 meter brede randzoner på begge sider af 69.000 km vandløb. Det svarer til i alt 138.000 hektar. Hvis hver ha i gennemsnit skal kompenseres med 2.500 kroner pr. år, bliver det alene 345 millioner kroner om året.
- 5.300 km vandløb vil man lave mindre eller ingen vedligehold på. Lavt sat kan det blive forsumpning af 100.000 ha. Embedsværket på Christiansborg hævder, at det højst er 38.000 ha, mens andre uden for siger, at det også kan være 300.000 ha eller mere.
- Nu har miljømafiaen jo besluttet, at kvælstof er den store synder. Eksperter på Dansk Hydraulisk Institut (DHI) mener imidlertid, at når alle de 19.000 tons N er reduceret væk, så vil det højst give en bedre sigtedybde i havet på seks-syv cm. Så spørger jeg blot, om man vil ofre så meget for så lidt. Ingen vil jo uden fine måleinstrumenter kunne registrere nogen forskel.
Ren manipulation
Ib Jensen kom blandt andet ind på de nye afgifter på plantebeskyttelsesmidler. Han var rystet over Miljøministeriets melding om, at de danske landmænd har belastet natur og miljø med 30 procent mere fra 2007 til 2010.
- Det er rigtigt guf for Danmarks Naturfredningsforening og Danva. Så kan de harcelere i pressen over de svinske landmænd. Det hele er ren manipulation fra Miljøministeriet. For det første har der aldrig været et belastningsindeks for planteværnsmidler, selv om landbruget mange gange har bedt om det. Derfor har den enkelte landmand ikke haft en chance for at bruge det mest miljøvenlige middel.
- For det andet vælger Miljøministeriet udgangspunkt i netop 2007, fordi forbruget her var ekstra lavt. Havde man valgt 2008, var miljøbelastningen i stedet for en stigning på 30 procent faldet med 16 procent. Men det ville jo så have været en positiv historie om landbruget, og det kunne man alligevel ikke få sig selv til!
Fremtidstro - trods alt
Ib Jensen konstaterede, at man også regner på en besynderlig måde i Miljøministeriet, idet man med de nye ekstraafgifter forventer, at forbruget vil falde med 30 procent og derfor »kun« vil koste landbruget 150 millioner kroner mere i afgift. Her glemmer man bare at indregne tabet ved at bruge mindre planteværnsmidler.
- Det kan sagtens blive 400-500 millioner oveni, vurderede Ib Jensen. Vi sprøjter jo ikke for sjov. Nogle steder kan man ikke undlade sprøjtning. For eksempel kan jeg ikke sælge blommer med orm i, eller jordbær der er rådne.
- Men, sluttede Ib Jensen, trods de mange udfordringer tror jeg alligevel på fremtiden. Det gør jeg fordi, alt tyder på, at afregningspriserne i fremtiden vil være stigende, både på grund af klimaændringer - men også fordi flere og flere får råd og ønsker om sunde og sikre fødevarer. Dem kan vi levere!