Fælles grønne miljøregler i EU kræver, at man ruller danske miljølove tilbage, mener Bæredygtigt Landbrug.
I går gik de første formelle forhandlinger om EU-Kommissionens udspil til en kommende landbrugspolitik i gang i Bruxelles mellem EU-landenes landbrugsministre.
Til at styre forhandlingerne sad den danske fødevareminister Mette Gjerskov (S). Hun har på forhånd tilkendegivet, at hun vil kæmpe for at bevare det grønne i Kommissionens udspil, der blandt indeholder det såkaldte »greening«-instrument, hvor landmanden skal leve op til en række grønne krav, før han eller hun får sin direkte landbrugsstøtte udbetalt.
»Greening er fint«
Hos Bæredygtigt Landbrug følger man med i forhandlingerne fra sidelinjen, og direktør Vagn Lundsteen roser fødevareministeren for hendes udmeldinger om, at hun vil prøve at lave fælles regler i hele EU på miljøområdet.
- Det er fint, at en del af EU-støtten går ind i målrettede miljømæssige tiltag. Det, som vi så i samme åndedrag mener, at man skal gøre fra dansk side, det er, at man skal rulle miljølovene herhjemme tilbage til, som de var for 24 år siden, siger Vagn Lundsteen, med henvisning til, at Vandmiljøplan 1 blev vedtaget i 1987, og siden er der kommet endnu flere til, som Bæredygtigt Landbrug mener går endnu længere, end det er tilfældet i de andre EU-lande.
- Hvis man vil have fælles regler i EU, så kræver det også, at man får rullet de danske miljøregler tilbage til, hvad de var tidligere. Sådan at vi alle sammen starter det samme sted. Ellers giver det ingen mening, siger Vagn Lundsteen.
Bestemt realistisk
Han mener, at hvis man ikke ruller de danske miljølove tilbage, så får danske landmænd ingen kredit for det, som man allerede har gjort.
Men er det realistisk at forlange, at man ruller alle de danske miljølove tilbage, som de så ud for 24 år siden?
- Det mener vi nok, at det er. Hvis man vil lave fælles EU-regler, så kræver det også, at vi starter et fælles sted. Det er kun et spørgsmål om at få forklaret tingene, og fødevareministeren må også kunne gøre det, hvis hun virkelig mener, at vi skal have fælles regler over hele EU, siger Vagn Lundsteen.
Bæredygtigt Landbrug ser allerhelst, at landbrugsstøtten bliver helt afskaffet globalt set, altså ikke kun i EU. Men da det på nuværende tidspunkt kan have lange udsigter, så synes foreningen, at det er helt i orden, at de nye EU-lande får en større andel af EU-støtten, end det er tilfældet i dag.
- Det er et problem for EU, at vi har et A- og et B-hold. De gamle øst-europæiske lande har lidt under, at de efter 2. verdenskrig blev en del af det kommunistiske system under Sovjet, og de lider i en vis udstrækning stadig under det. Jeg synes, at det er rimeligt nok, at de lande nu får samme adgang til støtten, som vi andre har haft siden EU startede, siger Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Han understreger dog, at han mener, at på grund af de store forskelle i jordpriser landene imellem, så er det dog stadig rimeligt, at de gamle EU-lande for en tid endnu modtager en højere hektarstøtte end de nye.
- Med en mere ligelig fordeling af støtten, så vil der dog også ske en udligning af jordpriserne hen ad vejen. Om ti år så tror jeg, at der vil være sket en udligning af jordpriserne, siger Vagn Lundsteen.