Dansk frugt og grønt under pres: Nyt samarbejde skal vende udviklingen
Kun en fjerdedel af de grøntsager, vi spiser, er danske. 31 aktører går nu sammen for at styrke den hjemlige produktion.

Danskproduceret frugt og grønt er under pres. Det vil 31 aktører forsøge at ændrer. Arkivfoto
Dansk frugt og grønt har det svært og spiller en birolle i den dansk madkultur. Selvom ni ud af ti forbrugere mener, at en alsidig produktion af frugt og grønt i Danmark er vigtig, er det langt fra alle danskere, der spiser de anbefalede seks om dagen.
Udfordringer som høje produktionsomkostninger, begrænset udvalg i butikkerne og manglende investeringer gør det svært for de danske producenter at konkurrere med importvarer. Nu går 31 aktører fra hele værdikæden sammen i tænketanken Madkulturen for at finde løsninger, der skal sikre mere dansk frugt og grønt på tallerkenerne i de danske hjem.
Vaner og priser
Selvom danske forbrugere foretrækker danskproducerede grøntsager frem for importerede, når de bliver spurgt, spiller prisen også en rolle. Mange danskere er villige til at betale lidt mere for danske varer, men når de står i supermarkedets grøntafdeling, bliver prisen alligevel afgørende. Derudover er udvalget af dansk frugt og grønt begrænset – især i ydersæsonerne.
- Når vi står i grøntafdelingen, tænker vi ikke nær så meget på de gode grunde, der er til at vælge dansk grønt. Her bliver prisen vigtigere, og den er typisk noget højere for de danske råvarer. Samtidig har vi vænnet os til et stabilt udvalg, så vi følger vanen med at købe ind til de samme retter året rundt, uden at skæve til grøntsagernes sæson herhjemme, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen, i en pressemeddelelse.
Det er netop Madkulturen, der står bag en ny rapport om problemstillingen. Andre væsentlige årsager til den lave andel af dansk frugt og grønt i indkøbskurven skal også findes detailhandlen og producenterne.
Rapporten viser blandt andet, at annoncer for frugt og grønt kun udgør en tyvendedel af annoncerne for fødevarer i detailkædernes tilbudsaviser, mens dansk grønt i ydersæsonerne kun udgør en lille del af dette.
- Selv hvis man går specifikt efter dansk grønt, er udvalget ret begrænset om vinteren og foråret. Samtidig er næsten alle frostvarer og convenienceprodukter lavet med udenlandsk grønt. Skal vi have mere dansk grønt på tallerkenen, skal der derfor ske noget i forskellige led i værdikæden, forklarer Judith Kyst.
Medlemmer af Madtanken 2025
• Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør, Rema 1000
• Claus Bech, direktør, Bejo Nordic
• Claus Krogh, head of Corporate Affairs, Lidl
• Claus Meyer, kok og gastronomisk entreprenør
• Dorrit Andersen, ejer, RootConsult/Axel Månsson
• Eva Tingkær, vicedirektør, Diabetesforeningen
• Flemming Nør-Pedersen, viceadm. direktør, Landbrug & Fødevarer
• Henning Otte Hansen, seniorrådgiver, IFRO
• Henrik Vinther Olesen, VP – kommunikation, bæredygtighed og PA, Salling Group
• Jacob Brejnholt Jacobsen, medejer, Torup Bakkegård
• Jakob Lave, branchedirektør DI Fødevarer, Dansk Industri
• Jens Nannerup, direktør, GASA Odense
• John Wagner, professionelt bestyrelsesmedlem og politisk kommentator
• Kristian Palmberg, direktør, Cater Grønt
• Louise Køster, medstifter, Levedygtigt Landbrug
• Mads Ulrik Pedersen, adm. direktør, Nordic Greens Bellinge A/S
• Michael Allerup Nielsen, næstformand, Kost og Ernæringsforbundet
• Michael Kongstad, næstformand, Dansk Gartneri
• Pernille Skipper, bestyrelsesformand, Coop a.m.b.a.
• Rasmus Willig, medstifter og forperson, Andelsgaarde
• Rasmus Prehn, administrerende direktør, Økologisk Landsforening
• Richo Boss, kædedirektør, Meny
• Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
• Sandra Villumsen, medstifter, Regenerativt Jordbrug
• Signe Wenneberg, klimajournalist
• Svend Brodersen, slotsejer, Gram Slot
• Søren Ejlersen, kok og iværksætter
• Trine Krebs, grøn chef & fundraising, Food
• Uffe Krogh Jepsen, administrerende direktør, Dangrow
• Ulrich Christensen, strategisk indkøber, Hørkram
• Winnie Grosbøll, direktør, Forbrugerrådet Tænk
Hård konkurrence
Danske producenter står over for store økonomiske udfordringer. De konkurrerer med lande som Polen, hvor lønniveauet er meget lavere. Det mærkes hos mange af de danske gartnerier, der har svært ved at investere i nye drivhuse og teknologi, hvilket er med til at forringe konkurrenceevnen yderligere.
- Det er få, meget store og specialiserede bedrifter, som leverer en meget stor del af den danske produktion, vi finder i supermarkederne. Hvis bare et par af dem forsvinder, vil det kunne mærkes på udvalget, som i forvejen er begrænset, lyder det fra Judith Kyst.
I dag udgør gulerødder og løg 45 procent af den samlede danske produktion, mens andre klassiske nordiske grøntsager som rosenkål i stigende grad bliver importeret, ifølge rapporten fra Madkulturen.
Samtidig er gennemsnitsalderen blandt gartneriejerne 60 år og stigende, hvilket gør generationsskifte til en pressende udfordring.
- Det er en svær opgave, vi har foran os, men den er vigtig. Derfor er jeg også glad for, at vi er lykkedes med at samle en så stærk kreds af aktører til samarbejdet om at sikre mere dansk frugt og grønt på forbrugernes tallerkener, siger Judith Kyst.