Naturpleje med kødkvæg

Naturkvæg er et godt projekt, hvis det bliver grebet rigtigt an, mener formanden for Fynsk Kødkvæg.

På sidste års årsmøde i Fynsk Kødkvæg oplyste formanden, Flemming Hansen, Haarby, at der arbejdedes ihærdigt med et nyt projekt kaldet Naturkvæg.

Formålet med projektet er at skabe rimelige vilkår for de landmænd, der ønsker at lade deres robuste kvæg indgå i en afgræsning af naturarealer med naturbeskyttelse og naturpleje som formål.

De pågældende arealer skal være ejet eller drevet af det offentlige, hvilket i praksis vil sige kommunerne eller Skov- og Naturstyrelsen, med naturpleje for øje - eller i privat eje og afgræsset under godkendt ordning med naturpleje for øje. Der skal være tale om ekstensiv drift, og dyretætheden skal derfor være lav.

Kødkvæg som naturplejere
Ifølge Videncentret for Landbrug (VfL) er ca. otte procent af det samlede areal i Danmark, eller omkring 346.000 ha, beskyttet som særlig værdifuld natur efter Naturbeskyttelsesloven. Det er naturtyper som enge, strandenge, overdrev, heder og moser. Disse naturtyper er afhængige af pleje for eksempel i form af afgræsning for at fastholde en stor mangfoldighed af dyr og planter. Kødkvæg er meget velegnet til at løse opgaven, men det kræver stort engagement, dyb faglig indsigt og stordrift for at man som landmand kan få en fornuftig økonomi ud af det, konkluderer VfL.

Endvidere fremhæves, at der er et stort behov - og dermed også et stort potentiale - for at udvikle naturplejen som et forretningsområde. Det kræver, at der tænkes nyt og mere helhedsorienteret inden for naturplejen, og at der findes praktiske løsninger, der både tilgodeser hensyn til de græssende dyr og tager højde for de praktiske problemstillinger, der er i forbindelse med at sikre afgræsning af naturarealer. Blandt andet er det vigtigt sikre en fornuftig økonomisk kompensation til kvægholderne, der ønsker at udvikle naturplejen som et forretningsområde.

Skriftlige aftaler
- Naturkvæg er et rigtig godt projekt, fremhæver den fynske kødkvægformand. Vel at mærke, hvis det bliver grebet rigtigt an, både fra det offentlige og fra kvægbrugets side. Og jeg tror, det kan resultere i noget rigtig godt kød, som kan sælges.

- Når man laver sådan et projekt, er det vigtigt, at man får det hele skrevet ned, understreger Flemming Hansen. Der er mange ting i det, og det er så kedeligt, når der opstår tvistigheder. Jeg mener, det vil være bedst med langvarige - mindst femårige - aftaler/kontrakter.

- For mig at se, skal der i aftalerne altid være et afsnit om, hvem der har tilsynet med dyrene. Og det skal efter min mening være dyrenes ejere, da det er dem, der har ekspertisen.

- Der skal også stå, hvem der har ansvar for at opsætte og vedligeholde indhegningen. Jeg mener, det bør være det offentlige, der står for hegnet. Endvidere skal det fremgå af aftalen, hvem der søger om de tilskud, der kan opnås.

Gunstige aftaler
- Man skal også være opmærksom på boniteten af de arealer, der skal afgræsses. Nogle kødkvægracer - de ekstensive - må gå ude hele året. Men i den forbindelse skal man tænke på, at nogle tunge racer, for eksempel Galloway, skal væk fra lave og fugtige arealer i vinterperioden, da man ellers risikerer, at de træder det hele op.

Endelig bemærker Flemming Hansen, at hvis der er arealer, som kødkvæg kan gå på hele året, så skal der være mulighed for at give dyrene et tilskud - for eksempel af wraphø - ligesom der altid skal være mulighed for at give dem mineralfoder.

- Min konklusion er, at vi som kødkvægfolk kan trække i det længste strå. Situationen er jo den, at der er så store arealer, som kan indgå i naturpleje, at der slet ikke er dyr nok. Den situation skal vi udnytte. Hvis vi skal gå ind i aftaler med det offentlige, så skal det i hvert fald være økonomisk gunstige aftaler. Ellers tror jeg ikke, nogen vil gå ind i det.

Klare regler - og de skal overholdes!
- Når man laver aftale om naturpleje, er det vigtigt, at kontrakten siger nøjagtigt, hvor store arealer det drejer sig om, antallet af dyr - og mulighed for fodring for eksempel i hårde vintre.

- Arealernes ejere - som oftest kommuner eller Skov- og Naturstyrelsen - skal sørge for opsætning og vedligeholdelse af hegn. Dyrene skal have mulighed for læ og et tørt leje, og de skal kunne drikke rent vand.

- Dyrenes ejere skal have tilsynet med dyrene. De skal sørge for, at reglerne - for eksempel om øremærkning - bliver overholdt. Og reglerne vedrørende dyrevelfærd gælder selvfølgelig også for naturkvæg, fastslår Flemming Hansen.

Læs også