Halm er til gas, pil og poppel til fyret
Mens der endnu forskes i pil og poppel til energiformål i Danmark, ligger en del halm uudnyttet hen. Halm er bedre end majs til forgasning i biogasanlæg, siger forsker.
Det er ikke fordi, halm, pil og poppel til energiformål ikke kan sammenlignes. Men der går stadig nogle år, før der kan drages sikre sammenligninger baseret på danske forsøg.
- Vi planter nu en række forsøg med energipoppel i Foulum, på sandjord i Jyndevad og ved Århus, og det kan jeg sige lidt mere om, om tre til fire år. Med pil er vi bedre stillet og har efterhånden en del data at bygge på, siger seniorforsker Uffe Jørgensen, Institut forAgroøkologi, Agrotech i Århus.
Ved en session på plantekongressen i Herning i går eftermiddag var det derfor en lidt forsigtig seniorforsker, der konkluderede på forskellene på pil og poppel til energiformål.
- Er det en stor og let tilgængelig mark, er pil nok det mest interessante, mens poppel på grund af en længere omdrift og anden høstmetode egner sig bedre til de lidt mere skæve hjørner. Fra tyske forsøg ved vi, at der stor variation mellem sorterne indenfor de to arter, så jeg kan ikke fremhæve den ene art frem for den anden. Desuden ved vi jo, at pil klarer sig godt på våde arealer, mens poppel bedre kan klare tørre forhold.
Største bioenergiressource
Hvor vi nemt kan komme til at vente en årrække, før der foreligger valide danske tal for poppeldyrkning, er det helt anderledes med halm.
Seniorforsker Henrik B. Møller fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet gav under samme session indtryk af langt større sikkerhed i sine antagelser om halmens værdi til energi.
- Det er uden sammenligning den største bioenergiressource, vi har indenfor rækkevidde og hvis den anvendes til iblanding i biogasråvare, er der et stort uudnyttet gaspotentiale i halmen.
Hvis Grøn Vækst planerne om at biogasbehandle halvdelen af husdyrgødningen inden 2020 kommer til at holde, kan vi med en blot 10 procents iblanding af halm i gyllen til biogas, fordoble gasproduktionen fra disse anlæg, lød det lokkende fra Henrik B. Møller.
Ekstruder åbner halmen
Selv om halmhåndtering i næsten alle aspekter er velkendt, peger Henrik B. Møller dog på nogle praktiske problemer, der endnu skal løses.
- Vi arbejder netop nu med forskellige måder at forberede halmen til forgasning. Der er forskellige metoder med pelletering eller ekstruderbehandling af halmen, så den åbnes og let iblandes gyllen.
- Der kan også være noget praktisk ved at kunne bjerge halmen vådt, som jo ikke vil være skadeligt for dens udnyttelse til biogas. Sidste høst ville vi utvivlsomt kunne have reddet en del mere halm, hvis vi ikke behøver at vente på at det bliver tørt, konstaterer Henrik B. Møller om det uudnyttede, men ellers stærkt tilgængelige potentiale.
Høje energitæthed
Ifølge seniorforskeren overser mange halmens store energitæthed og dens høje ydeevne ved forgasning.
- Halm yder dobbelt så meget gas pr. ton råvare som energimajs. Uanset om der sker en forbehandling af halmen eller det anvendes ubehandlet til forgasning sammen med gylle, kan den bære en omkostning på 400 kroner pr. ton halm. Og så kan det forgassede gylle med halmen tilbageføres til marken, hvilket jo ikke sker ved direkte afbrænding af halmen.
