Er EU's fælles landbrugspolitik fortsat lige så grøn, som EU-Kommissionens forslag er nu, når Danmarks formandskab stopper til sommer, så er det en succes, mener fødevareminister Mette Gjerskov (S).
Der vil ikke blive fejret nogen store sejre under det danske formandskab i EU.
Det fortæller fødevareminister Mette Gjerskov (S). I det næste halve år sidder hun, via Danmarks formandskab i EU, for bordenden, når hun sammen med sine ministerkolleger fra de 26 andre EU-lande plus ministeren fra Kroatien, i ministerrådet skal forhandle EU's fælles landbrugspolitik gældende fra 2014-2020.
Derudover skal ministrene også blive enige med Europaparlamentet, der efter Lissabon-traktatens vedtagelse fik mere magt, og de vil dermed også præge forhandlingerne, så der er lang vej endnu før en endelig reform er klar til at blive præsenteret.
- Forhandlingerne bliver først færdige i 2013. Ikke engang det cypriotiske formandskab (Cypern overtager formandskabet efter Danmark i andet halvår af 2012, red.) kan forvente at fejre sejrene, siger Mette Gjerskov, der i torsdags orienterede pressen om hendes rolle under det danske EU-formandskab.
Rugbrødsformandskab
Hun betegner Danmarks formandskab i det næste halve år, som et »rugbrøds-formandskab«.
- Lagkage og festfyrværkeriet kan godt vente. T.Hansen kan godt gå hjem at lægge sig. Det her bliver hårdt arbejde, lyder det fra Mette Gjerskov.
Grønt udspil
I oktober sidste år præsenterede EU-Kommissionen sit forslag til den fremtidige fælles landbrugspolitik, der nu danner basis for forhandlingerne. Heri var det i sær det såkaldte begreb »Greening«, som var den store nyskabelse.
Fremover skal de konventionelle landmænd i EU leve op til tre grønne krav, før de kan få udbetalt den direkte støtte. Det drejer sig om afgrødevariation, mindst tre afgrøder hvert år, hver landmand skal udlægge syv procent af sin bedrift med eksempelvis brak, randzoner og læhegn og vedvarende græsarealer, som man har i 2014, skal opretholdes.
- Vi skal have sat et grønt fingeraftryk. Det er der faktisk også lagt op til fra Kommissionens side, men det som er min helt store bekymring, det er, at det grønne bliver mere bureaukrati, end noget som vi kan se ude på markerne. Men de grønne elementer, som der er nu, dem vil jeg selvfølgelig lægge vægt på, siger Mette Gjerskov.
Skal have noget igen
Hun fortæller, at når man eksempelvis i Danmark bruger syv milliarder kroner på landbrugsstøtte om året - penge som er hevet op af skatteborgernes lommer - så skal landbrugserhvervet også levere nogle samfundsmæssige goder tilbage.
- Det vil sige, at det erhverv, det skal levere os en vare. Det skal levere jobs, vækst, eksport og det grønne. Vi vil have rent drikkevand, vi vil have natur og vi vil have biodiversitet, lyder det.
I fødevareministerens optik, så vil der dog helt sikkert opstå diskussioner under det danske formandskab med flere af de andre lande om, hvad det i det hele taget er, som er grønt.
- Hvis jeg bare, når vi når sommer, har sørget for, at vi ikke har fået renset alle de grønne ting ud, så skal I ikke komme at kritisere, siger fødevareministeren om sine ambitioner det næste halve år.