Miljøministeren fjerner bagatelgrænse for husdyrbrug

Miljøministeren har valgt at stadfæste en principiel afgørelse om fjernelse af bagatelgrænser ved husdyrgodkendelser. Nu skal bekendtgørelsen laves om, og det vækker utilfredshed i Landbrug & Fødevarer.

I en principiel afgørelse har Miljø- og Naturklagenævnet med et pennestrøg valgt at tilsidesætte en lempelse, som Miljøstyrelsen offentliggjorde i marts måned i år, og som betød, at der i husdyrgodkendelses-sager som udgangspunkt kunne ses bort fra stigninger i antal DE på under 5 procent sammenlignet med 2007-niveauet.

Natur- og Miljøklagenævnets principielle beslutning betød i første omgang, at en svinebesætning ved Ringkøbing Fjord blev pålagt at reducere sin udvaskning så meget, at det svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug, men den principielle afgørelse kan fremadrettet få store konsekvenser for andre husdyrbrug.

Viceformand Henrik Frandsen, Landbrug & Fødevarer, lægger ikke skjul på, at man havde set frem til at Miljøminister Ida Auken ville underkende Natur-og Miljøstyrelsens afgørelse. Men det er ikke sket. Tvært imod.

Uden miljøgevinst
Ifølge Henrik Frandsen har ministeren tvært imod pålagt Miljøstyrelsen at rette ind efter Natur- og Miljøstyrelsens afgørelse, og ministeren har tilkendegivet, at hun vil sørge for, at bekendtgørelsen rettes til efter Miljø- og Naturklagenævnets afgørelse.

- Det er vi voldsomt utilfreds med, fastslår Henrik Frandsen.

- Bagatelgrænsen har kun en effekt på 0,03 af kvælstofudvaskningen, så det er faktisk et niveau, som man ikke er i stand til at måle, men der i mod er kravet noget, som vil blive meget omkostningstungt for den enkelte landmænd, forklarer han.

- Kravet vil typisk betyde, at eksempelvis en svineproducent skal dyrke 15-18 procent flere efterafgrøder, og det vil i runde tal koste omkring 10 kroner ekstra pr. produceret slagtesvin, forklarer han.

Henrik Frandsen giver også udtryk for, at han finder det mærkværdigt, at det er Miljøstyrelsen der skal rette ind efter Natur- og Miljøklagenævnet.

Efterlyser ændret baggrund for godkendelse
- Det mærkværdigt at ministeren vælger at rette ind efter Natur- og Miljøklagenævnet i stedet for Miljøstyrelsen. Der sidder jo også meget fagligt dygtige personer i Miljøstyrelsen, og det er dem, der havde regnet ud, at miljøeffekten af bagatelgrænsen på fem procent var ubetydelig, påpeger Henrik Frandsen.

- Vi vil gerne være med til at sætte ind, hvor det har en effekt, men det har det ikke her, fastslår Henrik Frandsen, som endnu engang beklager, at en så omkostningstung regel uden miljømæssig effekt, nu skal ophøjes til lov.

Viseformanden efterlyser, at regeringen i stedet begyndte at leve op til sit eget regeringsgrundlag, som siger, at landbrug skal godkendes på linje med anden industri.

- Det vil desuden være i harmoni med konklusionen fra Husdyrreguleringsudvalget fra i sommer, som lægger op til at reguleringen af husdyrbruget bør baseres på udledningen frem for produktionssstørrelsen, bemærker viceformanden.

Efterlyser helt ny husdyrlov
Ifølge Henrik Frandsen er der basis for allerede nu at handle på baggrund af husdyrreguleringsudvalgets konklusioner og erstatte den nuværende husdyrlov, som han betegner som »lap på lap«, med en ny og mere gennemtænkt lovgivning.

- Det vi har fået at vide er dog, at Husdyrreguleringsudvalgets konklusioner skal med over i Natur- og Landbrugskommissionen, hvor det først skal behandles.

- Man kunne dog handle allerede nu til gavn for alle i stedet for at vente et år eller mere på at husdyrreguleringsudvalget skal sige det samme, siger Henrik Frandsen.

- Alle argumenter er der for, at det burde laves om nu, siger han og påpeger, at den nuværende husdyrlov ikke bare kompliceret for landmændene, men at den også er, hvad viceformanden betegner som »uadministrerbar« for kommunerne.

- Loven fungerer ganske enkelt ikke, og den kan ikke reformeres hurtigt nok, konkluderer Henrik Frandsen.

Den 24. november traf Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse i en principiel sag om udbringning af husdyrgødning på arealer i oplandet til et internationalt naturbeskyttelsesområde

Ringkøbing-Skjern Kommune havde meddelt godkendelse efter husdyrbruglovens § 16 til udbringning af husdyrgødning på en ejendom ved Borris, Skjern, hvorefter kommunens afgørelse var påklaget til nævnet af Det Økologiske Råd.

Der var søgt om godkendelse til udbringning af husdyrgødning og dybstrøelse fra 548 dyreenheder (DE) på 392 hektar af ejendommens arealer, der lå i oplandet til det internationale naturbeskyttelsesområde Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen.

Nævnet tog stilling til to centrale elementer i Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug – om nitratudvaskning til overfladevande og afskæringskriterier for skadevirkning af nitratudvaskning på internationalt beskyttede vandområder.

I marts 2011 offentliggjorde Miljøstyrelsen en lempelse af vejledningens kumulationskriterium, hvorefter der som udgangspunkt kunne ses bort fra stigninger i antal DE på under 5 procent sammenlignet med 2007-niveauet.

Nævnet tiltrådte for det første, at vurdering og regulering af nitratudvaskningen skal ske på grundlag af forskellen mellem udvaskningen i ansøgt drift og udvaskningen i en drift uden brug af husdyrgødning (den såkaldte »plantebrugsmodel«).

Nævnets flertal tilsidesatte dernæst den lempelse af vejledningens kumulationskriterium, som Miljøstyrelsen offentliggjorde i marts 2011.

Nævnet føjede dermed følgende til kommunens afgørelse:

»Ansøger skal inden den 1. februar 2012 tilsende kommunen en redegørelse for, hvordan udvaskningen af kvælstof fra rodzonen nedbringes til maksimalt 62,3 kg N/ha/år. Kommunen træffer herefter afgørelse om fastsættelse af vilkår, der sikrer en sådan nedbringelse af kvælstofudvaskningen«

 

Læs også