Der er et dilemma mellem dansk landbrugs egen opfattelse af sin konkurrenceevne på verdensmarkedet og så den måde, det ses udefra. Et dilemma, som blandt andre de 77 nationale landbrugsorganisationer sammenslutning Copa-Cogecas generaldirektør, Pekka Pesonen, savner et svar på.
- Det gør de danske landmænd også. Og med dem, de tjekkiske, de hollandske, de finske og enkelte andre. Danske landmænd er langt mere afhængige af EU’s støtteordninger end for eksempel de sydeuropæiske lande. Men de tror selv, der er lige omvendt, siger generaldirektøren til Effektivt Landbrug i forbindelse med en briefing af den europæiske landbrugspresse i går i forbindelse med den kommende reform af landbrugsstøtteordningerne (CAB).
- Vi lavede på et tidspunkt en undersøgelse over flere år, hvor landmændenes indkomster i EU-landene blev stillet op mod det støttebeløb, de hver i sær modtog fra EU.
Hjælpepakke til Danmark
- I Danmark udgør EU-støtten cirka 70 procent af indkomsten for en gennemsnitslandmand, når det gøres op over en årrække. Det tilsvarende tal for de sydeuropæiske lande er 30 procent. Det betyder reelt, at en italiensk landmand ikke er så meget på støtten som en dansk, siger Pekka Pesonen.
Copa-Cogecas generaldirektøren ved godt, at tallene ikke udgør hele sandheden.
- Danskerne er de bedst forberedte, når vi møder op, og vi var også lydhøre overfor danskerne, dengang de ville af med støtteordningerne og liberalisere fødevareproduktionen helt. Nu hører vi ikke så meget fra Danmark, og i krogene laver vi lidt sjovt med, at danskerne nok kommer med et krav om en særlig Danmarks-pakke i forbindelse med CAB-forhandlingerne, siger han i sjov.
- Men det er et problem, at blandt andre de lande, der på papiret har det mest gennemrationaliserede landbrug og er kommet længst med udviklingen frem mod store enheder, også er de lande, der har brug for mest støtte. Det savner vi en rigtig god forklaring på under forhandlingerne om en ny CAB-reform, siger Pekka Pesonen, der dog udmærket er klar over, at gældsætningen og visse nationale regler har sin del af ansvaret.
Dilemma
Grækeren Tassos Haniotis, der er direktør i EU-kommissionens generaldirektorat for landbrug, hvor han tager sig af økonomiske analyser i en afdeling i direktoratet, forklarer, at dilemmaet bliver en hård nød at knække under CAB-forhandlingerne.
- De forslag, der nu ligger, er ikke lavet for at genere nogen. Men det indeholder som bekendt den såkaldte »grønning« af støtteordningerne og et kerneområde er ligeledes at øge diversiteten gennem en bestemt andel af arealet med denne dagsorden.
- Store farme specialiserer sig og bevæger sig stærkere mod monokulturer end de mindre farme i Europa. Det er et faktum, alle kan se her og nu. På lang sigt spørger kommissionen nu, hvad prisen - såvel økonomisk som miljømæssigt og velfærdsmæssigt - når de europæiske farme bliver mere intensive, end de er nu. Det er det svar, der søges med flere af forslagene i den nye CAB-reform, lyder den skarpe analyse fra Tassos Haniotis.
Borger-bonde partnerskab
Debatten med den europæiske landbrugspresse finder sted samtidig med, at EU-kommissionen fremlægger forslag til et nyt partnerskab mellem de europæiske borgere og de europæiske landmænd.
Partnerskabet skal møde borgernes behov for fødevaresikkerhed, bæredygtig brug af naturressourcerne og vækst. »De kommende årtier vil være afgørende for at skabe fundamentet for et stærkt europæisk landbrug, der kan håndtere klimaændringer og global konkurrence og samtidigt opfylde offentlighedens forventninger.
Europa har brug for sine landmænd, og de europæiske landmænd har brug for støtte fra EU. Den fælles landbrugspolitik er vores fødevareproduktion, og det er fremtiden for mere end halvdelen af det europæiske landområde«, hedder det i et papir, der netop er udsendt af landbrugskommissær Dacian Ciolos.