SLAGTERI: Tican er kommet ud med et flot resultat og 110 øre til andelshaverne. Der ligger arbejde bag, fortæller formand Jens Jørgen Henriksen.
Jens Jørgen Henriksen taler sig hurtig varm. Han er dybt engageret i Tican. Den virksomhed han nu har været formand for i seks år, og som er i evig udvikling. Han er optaget af, at virksomheden optimeres til gavn for både virksomhed og ejere. Og han er meget optaget af, at bestyrelsen skal uddannes og udvikles, så den er effektiv og kan honorere de krav, der stilles på et professionelt niveau. Det stiller både krav til formand og til medlemmer. Men det skal til for at tjene virksomheden og dermed ejerne, fremgår det.
- Det er sjovt, og det er udviklende, smiler han, men det er også en særdeles udfordrende og krævende proces.
Slagterivirksomheden Tican er i god gænge. Og det skal den blive ved med, understreger formanden.
Det netop offentliggjorte regnskab viser et resultat på 238 millioner kroner mod 157 millioner kroner sidste år. Og andelshaverne får udbetalt 110 øre - 80 øre i restbetaling, 30 øre for ejerskabet. 15 øre henlægges til andelshavernes konti.
Et sådant resultat kommer ikke af sig selv.
- Vi har i år fokuseret på indtjeningen i slagteridelen, både ferskkødsaktiviteterne og forædlingen, fortæller formanden.
Men også rent tekniske forhold i datterselskaberne, blandt andet i tarmselskabet DAT-Shaub, har gjort sig gældende i det endelige resultat.
Balance mellem virksomhed og ejere
Men der er en evig balance i et sådant resultat. Virksomhedens konsolidering skal tilgodeses, og ejerne skal honoreres tilfredsstillende.
- Det er mit bestemte indtryk, at ejerne ønsker at være med på ejerskabet, så langt som overhovedet muligt, men vi skal finde en balance, så vi også kan udbetale en rimelig råvarepris, siger Jens Jørgen Henriksen.
Og han er glad for, at man i år har kunnet udbetale markedsprisen - om end det er en rigelig høj andel, der først kommer til syne ved restbetalingen.
- Intentionen på sigt er, at der udbetales en markedspris med det samme, og der ved årets slutning betales A-bonus som ejerandel, siger Jens Jørgen Henriksen.
Men det skal opbygges på den rigtige måde over tid, tilføjer han.
Flot resultat
Han håber, at det ikke bliver tolket negativt, at Tican kommer med så flot et overskud, når mange svineproducenter har store økonomiske problemer.
- Det har vi også mærket her de senere år, siger han ved køkkenbordet hjemme på bedriften i Hunstrup ved Østerild i Thy.
Og han understreger, at såvel i virksomheden som på landbruget er det vigtigt at tage hånd om helheden.
- Og der er jeg glad for vores nye afregningssystem i Tican, hvor alle kan trække på samme hammel og arbejde med at optimere til glæde for både slagteriet og landmanden, siger Jens Jørgen Henriksen.
Og han understreger, at Tican jo er landmandens forlængede arm ud i salgsleddet. Og det er det, han har i baghovedet, når han sidder for enden af bordet i bestyrelseslokalet, og når han sidder ved det lange køkkenbord hjemme i stuehuset.
- Det handler i meget høj grad også om kommunikation, hvis man skal indrette sig efter hinanden, siger han.
- Og det stiller krav, tilføjer han.
Krav til både landmanden og til virksomheden.
Han føler dialogen er god med fem andelshavermøder i løbet af året og så generalforsamlingen.
- Til andelshavermøderne kommer mellem 70 og 120 medlemmer. Det er mellem en tredjedel og en fjerdedel af vores medlemmer, og det er mange, siger han.
Optimerer arbejdet
I bestyrelsen har man arbejdet meget med arbejdsgangen. Man har nu både et leverandørudvalg og et koncernudvalg.
- Balancen er, at diskussionerne skal være startet i udvalgene på et højt niveau, men de må ikke være afsluttede, før de kommer i bestyrelsen, siger formanden og understreger, at den færdige løsning skal besluttes åbent i bestyrelsen.
Der er også arbejdet på at afdække, om de kompetencer, man har i bestyrelsen, er de rigtige, og mange bestyrelsesmedlemmer har været i uddannelse til at være bestyrelsesmedlem.
- Den bestyrelsesuddannelse, der foregår i regi af Landbrug og Fødevarer, er rigtig god, og den giver også et netværk, der er vigtigt at have, siger Jens Jørgen Henriksen, og han tilføjer, at det er vigtigere, at kommende bestyrelsesmedlemmer er åbne for at tilegne sig kompetencer, end de nødvendigvis har alle kompetencer på forhånd.
- Og ingen får lov til at gemme sig i vores bestyrelse, smiler han.
Dermed arbejder bestyrelsen professionelt med udfordringerne.
Situationen er barsk
Og der er ingen tvivl om, at formanden er opmærksom på, at mange svineproducenter har det rigtig barsk.
- Men vi er ikke de eneste, der har det barsk. Det skal vi huske. Mange mindre virksomheder, der lever af hjemmemarkedet, har også en særdeles barsk hverdag, siger han.
Tiden er til hårdt arbejde og til at fokusere på egne styrker og samarbejdsmuligheder, siger han og tilføjer, at det kan være nødvendigt nogen steder at slanke balancen.
- Men det er bekymrende, at omkostningssiden herhjemme er steget så voldsomt. Det er den største udfordring lige nu, siger han.
Og han tilføjer:
- Det er også særdeles betænkeligt, at kornformidlingen har betydeligt større omkostninger i dag end for blot få år siden.
Han opfordrer dermed alle led i den store landbrugskæde til at se indad og effektivisere på omkostningssiden.
Det gælder også det offentlige med de omkostninger, samfundet vælter på erhvervet. Men han understreger, at det også er nødvendigt, at hver enkelt arbejder med det, han har indflydelse på.
- Vi må selv tage hånd om situationen. Både herhjemme og i virksomheden. Hele øvelsen går ud på at få tingene til at passe sammen. Og omkostningerne har i en periode bare fået lov til at vokse.
Tror på fremtiden
Jens Jørgen Henriksen er parat til at fortsætte med at tage endnu tørn for Tican. Han brænder for det. Men det må aldrig blive en levevej, understreger han
Og formanden tror på fremtiden. Han tror på, at nu stiger prisen på grisen.
Han tror på prognosen for 2012, der er den bedste prognose i 10 år, og for 2013 er den endnu bedre.
- Der er noget at have optimismen i nu, siger han.
Jens Jørgen Henriksen er optaget af sit organisationsarbejde med udgangspunkt i formandsposten i Tican. Han er derigennem medlem af Fællesbestyrelsen for Landbrug og Fødevarer, Virksomhedsbestyrelsen, Slagteriforum og Svineafgiftsfonden.
Han er opmærksom på, at svinebranchen har tabt synlighed ved nedlæggelsen af Danske Slagterier. Og det skal der arbejdes på.
Men han er stadig overbevist om, at sammenlægningen var det rigtige. Selvom der stadig er store udfordringer. Og han er opmærksom på, at situationen er blevet anderledes for en lille virksomhed som Tican.
- Tidligere kom meget af sig selv. I dag skal vi selv bestille, det vi vil have udført, siger han om arbejdet i Landbrug og Fødevarer.
Men så er der også noget at hente.
I virksomhedens strategi er et ønske om at komme tættere på kunderne både på tredjelandsmarkeder som Australien, Kina og USA og i EU, hvor langt det vigtigste marked er England.
Det sker både gennem Landbrug og Fødevarer og gennem virksomheden selv.
- Der er således utrolig mange udenlandske besøgende på Tican, fortæller han.
Svineproducenten
Men formanden er også dybt involveret i dagligdagen på svinebruget derhjemme i Hunstrup. Her fedes omkring 25.000 grise fra 13 kilo. De fleste til slagt, mens nogen sælges som 30 kilos.
Der dyrkes 350 hektar med korn og frø i form af rajgræs til DLF. Driften foregår på flere ejendomme.
Også her er Jens Jørgen Henriksen fokuseret på at optimere indenfor rammerne.
Der er investeret i nyt mølleri og en sneglevogn. Så alt foderet blandes selv nu og fragtes ud til de andre ejendomme i sneglevognen.
Det gav i starten nogle udfordringer på kødprocenten. Nu har man delt sogrise og galtgrise, således at galtene kan få mere restriktiv fodring. Det har hjulpet.
Hjemmeblandingen har givet en lidt uventet sidegevinst i form af lavere foderforbrug. Jens Jørgen Henriksen tilskriver det møllen, der kan male meget finformalet.
Smågrisene købes fast hos en producent 13 kilometer væk. Man henter selv grisene. Tidligere havde man selv en lastbil. Men det blev for dyrt. Nu kører man med en dobbeltdækker grisevogn. Den bruges både til at hente smågrise og flytte grisene mellem de forskellige ejendomme.
- Vi henter grise hver 14. dag, og det fungerer fint, siger Jens Jørgen Henriksen.
Men Jysk Svinetransport kører grisene til slagteriet.
- Det fungerer også fint, og så undgår vi smitterisici, siger Jens Jørgen Henriksen.
Fremtiden
Der er tre ansatte. Deriblandt Jens Jørgen Henriksens søn. De er i gang med at overveje, hvordan et generationsskifte kan foregå. Men i de sidste år har tiden ikke været den rigtige, mener faderen.
- Hvis næste generation skal overtage, skal de også have en realistisk mulighed for at klare det, understreger Jens Jørgen Henriksen.
Og det hjælper bedre svinepriser med til.
