Debatten ville ikke dø

Den ophedede debat om Landbrug & Fødevarers kommunikationsstrategi ved årsmødet i Herning tirsdag fortsatte med mindst lige så uformindsket styrke onsdag.

Debatten ved svineproducenternes årsmøde tirsdag var domineret af kritik af Landbrug & Fødevarers kommunikationsstrategi og organisationens håndtering af pressen. Det hele blev imidlertid kun til en kort og intens debat, der måtte afbrydes for at skabe taletid til fødevareordføreren for Socialdemokraterne, Orla Hav.

Debatten fortsatte derfor med uformindsket styrke onsdag. Det var tydeligt, at gemytterne bestemt ikke blev talt til ro på trods af formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion (LFS), Lindhart Nielsens forsikringer om, at kommunikationsstrategien var den rigtige, hvad man end måtte føle ude på gårdene.

Rammen om den fortsatte debat i går formiddags var programpunktet »VSP i den varme stol« med formand og direktør for VSP, henholdsvis Lindhart Nielsen og Nicolaj Nørgaard. Hvis det ikke var fordi, de to i forvejen stod op, så havde den hede debat bogstaveligt talt bragt dem i den varme stol.

Forskel på indad og udad
Tråden blev først taget op af driftsleder Morten Jensen, Osted, som gentagne gange bebrejdede, at man i LFS ikke forklarede tingenes sammenhæng til pressen, men i stedet bøjede sig i støvet, og igen blev billeder af døde pattegrise efter dette års Åbent Landbrug brugt som eksempel:

- Tredje søndag i september (Åbent Landbrug, red.) er en succes, og dermed er det også et sted, hvor vores modstandere forsøger at ramme os. Og vi ville bare give dem medvind, hvis vi gav dem modstand, som kunne fortsætte som en debat i medierne i ugevis bagefter, svarede Lindhart Nielsen blandt andet.

- Der skal dog ikke være tvivl om, at vi bakker 100 procent op omkring, hvad I gør i besætningerne, vi må bare ikke bruge uenighed om kommunikationsstrategien til at skade succesen tredje søndag i september, sagde han.

- Én ting er den udadvendte kommunikationen og noget andet er kommunikationen med baglandet, og jeg indrømmer, at vi skal være bedre til det sidste, sagde Lindhart Nielsen.

Falske undskyldninger
For Morten Jensen var den besked dog ikke god nok:

- Det sker gang på gang, at man står tilbage med det indtryk, at Landbrug & Fødevarer siger undskyld for noget, vi ikke har gjort, fastslog han og bedyrede igen, at det ikke kunne være den rigtige strategi.

Lindhart Nielsen mente, at den diskussion skulle man tage et andet sted end i medierne.

- Hvor så - hos Bæredygtigt landbrug?, indskød Morten Jensen.

- Nej, lød det kort fra Lindhart Nielsen, inden mødets ordstyrer Anders Søgård erklærede, at det var tid til at komme videre.

Med den erklæring udbrød der dog uro bag i salen, hvor en af den foregående dags debattører, Peter Kjær Knudsen, forlangte at få mikrofonen.

Anders Søgård holdt dog fast i, at talerækken var en anden, og trods protest fra Peter Kjær Knudsen kom der kortvarigt et par andre emner på bordet, inden den debativrige svineproducent fik ordet.

Flertal imod strategien
Peter Kjær Knudsen fastslog, at han ikke er den eneste i Videncenter for Svineproduktions (VSP) bestyrelse, der mener, at kommunikationsstrategien er den forkerte:

- Vi er et flertal nu, og strategien skal laves om, erklærede han.

- Vi skal til at forklare, hvordan tingene hænger sammen, i stedet for bare at »lukke tingene ned«, som L&F gør lige nu, sagde han.

Ifølge Peter Kjær Knudsen er det helt store problem, at der er 35 ansatte i kommunikationsafdelingen, som han oplever ikke arbejder for landmændene, men imod landmændene.

- Problemet er, at ingen af dem tænker som en landmand. Det er vigtigt, at de tænker som landmænd, ikke som københavnere, fastslog han.

- Måske skal det til at være et ansættelseskrav, at de tænker som en landmand, foreslog han.

Kampe valgt med omhu
Lindhart Nielsen forsvarede dog medarbejderne med, at de blot arbejder efter den strategi, som L&F har lagt.

Også bestyrelsesmedlem i Danske Svineproducenter, Niels Christian Borup, bakkede Peter Kjær Knudsen og Morten Jensen op:

- Man skal vælge sine kampe med omhu, men de skal tages. Ellers bliver de grupper større, som journalisten Christian Sloth (DR) henviser til (som er kritiske overfor landbruget), påpegede han.

Læs også