En foreløbig opgørelse fra Centrovice viser, at mælkeproducenter på Fyn og i Sønderjylland er ramt nogenlunde lige hårdt på halmfronten. Stigende halmpriser vil kunne aflæses direkte på bundlinjen, pointerer kvægbrugsrådgiver.
I Syddanmark mangler mælkeproducenterne anslået op imod 12.000 bigballer. Og halmmanglen kan vise sig at blive endnu mere udtalt.
Det vurderer kvægbrugskonsulent Per Einshøj, Centrovice, der sidder med en foreløbig opgørelse baseret på indberetninger fra mælkeproducenter på Fyn og i Sønderjylland.
- Kvægbrugerne mangler ifølge indberetningerne 5.000-6.000 bigballer på Fyn. Og tallet er nogenlunde det samme i Sønderjylland. Men der kommer løbende nye tal ind, så manglen på 12.000 bigballer i Syddanmark kan desværre vise sig at være i underkanten, lyder Per Einshøjs vurdering.
Betydelige omkostninger
Kvægbrugskonsulenten tilføjer, at det specielt er kvægbrugere med dybstrøelsesstalde, som Fyn har forholdsmæssigt flest af, der er presset. Her forbruges typisk 10 kilo halm pr. årsko dagligt.
- På nogle kvægbrug med løsdriftsstald bruges helt op til 2.000 bigballer på en sæson. Og selvom de har en del af halmen selv, mangler de måske flere hundrede bigballer på de ejendomme. Vi ved, at nogle bedrifter kun har halm frem til januar, forklarer Per Einshøj.
Disse ejendomme skal ud på markedet. Og halmen er nu så dyr, at der vil kunne komme omkostninger på flere tusinde kroner oveni hver årsko, lyder vurderingen.
- Nogle steder taler vi om beløb på 3.000-4.000 kroner pr. årsko, hvis der skal indkøbes halm til den aktuelle markedspris, som skal transporteres over store afstande, og det vil helt klart ramme direkte ind på bundlinjen hos køberen, pointerer Per Einshøj.
Pas på med alternativer
Rådgiveren understreger samtidig, at han ikke vil lægge navn til, at kvægbrugerne skal begynde at eksperimentere med halm-alternativer, selvom de mangler halm.
- Vi arbejder altid i muligheder. Men vi har ingen erfaringer med spåner eller lignende, som folk kunne finde på at bruge som alternativer til halm. Og jeg kan på ingen måde anbefale, at man begynder at eksperimentere med noget, man ikke ved, hvordan påvirker yversundheden og dybstrøelsesmåtten, fastslår Per Einshøj.
Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra formanden for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Peder Philipp.