»Grøn Vækst 2.0 kan blive et vendepunkt for landbrugs- og fødevareerhvervet i Danmark«, lød det i april 2010 fra Landbrug & Fødevarers formand. - Nu vasker man i den grad hænder, lyder kritikken fra Bæredygtigt Landbrug.
»Landbrug & Fødevarer har talt landmandens sag lige fra Grøn Væksts spæde begyndelse«.
Således indleder Landbrugs Avisen fredag en stort opsat artikel, hvor Landbrug & Fødevarers medlemsblad redegør for organisationens rolle i tilblivelsen af Grøn Vækst tilbage fra 2008 og frem til i dag.
Men redegørelsen i Landbrugs Avisen er næppe det papir værd, den er trykt på, mener Flemming Fuglede Jørgensen, der er næstformand i landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug.
- Der bliver godt nok vasket hænder. Altså, hvis Landbrug & Fødevarer har talt landmandens sag - og gjort det godt - hvorfor har Bæredygtigt Landbrug så 3.600 medlemmer i dag? Og hvorfor er vi stærkt på vej mod, at vore medlemmer repræsenterer halvdelen af primærproduktionen i dansk landbrug?
- Bæredygtigt Landbrug er opstået, fordi danske landmænd i tusindvis er utilfredse med den måde, Dansk Landbrug/Landbrug & Fødevarer har håndteret hele den her sag om Grøn Vækst, siger næstformanden.
BL har æren
Flemming Fuglede Jørgensen slår desuden fast, at det er Bæredygtigt Landbrug, der skal tilskrives æren for, at Grøn Vækst ikke for længst er vedtaget og ført ud i livet.
- Landbrug & Fødevarer forsøger desperat at tage æren. Men hør lige her. De er sovset ind i Grøn Vækst, tordner Flemming Fuglede Jørgensen.
Han henviser i den forbindelse til, at landbrugsavisen.dk den 9. april 2010 skrev om Grøn Vækst 2.0, og at aftalen, der blev indgået samme dag mellem regeringen og Dansk Folkeparti, glædede den daværende formand, Michael Brockenhuus-Schack.
Han udtalte blandt andet: »Den (Grøn Vækst 2.0, red.) lover meget godt for landbrugets fremtid«.
Og han tilføjede:
»Med denne aftale er der lagt op til et vendepunkt for landbrugs- og fødevareerhvervet i Danmark. Udspillet vidner om en tro på fremtiden for erhvervet«.
L&F-formanden rundede af med at konstatere:
»Det glæder os, at de mange samtaler, vi gennem de sidste mange måneder har haft med regeringen, nu har ført til en forståelse for vores behov for bedre rammevilkår«.
Hvem gjorde hvad?
Ifølge Flemming Fuglede Jørgensen er det på baggrund af ovenstående lovprisning af Grøn Vækst 2.0 nærmest komisk, at Landbrug & Fødevarer nu forsøger at sælge medlemmerne det budskab, at Landbrug & Fødevarer med næb og klør kæmper imod planen.
- Det, der er meget, meget interessant i det her, det er, hvem der har forhandlet Grøn Vækst på vegne af Landbrug & Fødevarer. Er det de folkevalgte? Eller er det embedsfolkene? Hvem er det helt konkret, spørger Flemming Fuglede Jørgensen.
Han pointerer samtidig, at EU i 2003 sendte en vejledning på 108 sider om kriterierne for udvælgelse af kunstige og stærkt modificerede vandløb.
- Her fremgår det udtrykkeligt, at et vandløb kan betegnes som stærkt modificeret, hvis det har en vigtig funktion i at dræne landbrugsjord og skov. Alle ved, at næsten alle vandløb i Danmark afvander landbrugs jord og skove. Så hvor var L&F fra 2003 og frem med deres forhandlere, spørger han.
- Jeg kan forsikre, tilføjer han, at Bæredygtigt Landbrug graver i det her. På vegne af danske landmænd. Dels fordi vi vil til bunds i den her sag. Dels fordi vi skal have Grøn Vækst helt væk, fastslår næstformanden.
Selvskabt problem
Flemming Fuglede Jørgensen tilføjer, at hele Grøn Vækst-problematikken efter hans vurdering er selvskabt i Danmark.
- Der går politikere rundt og siger, at vi skal have Grøn Vækst, fordi EU siger det. Det passer ikke. Danmark opfylder EU's krav med Vandmiljøplan I og II.
- Grøn Vækst er noget, vi selv har skabt i Danmark. Og Landbrug & Fødevarer har en markant rolle i den sag. Bæredygtigt Landbrug er ene og alene om at kæmpe imod den plan. Men der er godt nok blevet travlt ved håndvasken, konstaterer Flemming Fuglede Jørgensen tørt.