Nybygget stald til slagtesvin er næsten klar til brug

Et særsyn i form af en nybygget slagtesvinestald ved Ebeltoft har overgået sin egen tidsplan om at stå klar til brug 1. september. Færdiggørelsen markeres med åbent hus 19. august.

Hos Kenni og Bo Ibsen, Pederstrup Østergård I/S ved Ebeltoft, står en nybygget slagtesvinestald klar til at blive taget i brug.

Byggeriet er foran tidsplanen, for ifølge den skulle stalden være færdig den 1. september, men der mangler blot få detaljer, og stalden er allerede nu så godt som klar til åbent hus, som holdes fredag den 19. august.

Fordobling
Udvidelsen har givet en fordobling af en eksisterende slagtesvinestald, så den årlige produktion dermed øges fra 7.000 til 14.000 slagtesvin. Totalt rummer den gamle og nye afdeling nu tilsammen 10 sektioner med plads til 350 slagtesvin i hver.

Kenni Ibsen, der er den daglige leder af svineproduktionen, oplyser, at stalden næsten er en tro kopi af den »gamle stald« fra 2003 bortset fra, at der i den nye del er 25 procent fast gulv.

- I den gamle stald er der fuldspalter, men ellers er indretningen stort set den samme i den nye stald, siger han.

- Der er dog mere rustfrit stål i den nye stald, hvor der i den gamle blev brugt galvaniseret jern. Nu er alt rustfrit stål, og kun de øverste rør i stilågerne er galvaniserede, forklarer han.

Stærkt og rustfrit
- Desuden har vi valgt glasfiberinventar i den nye afdeling. Det ser mere spinkelt ud end det gamle, men det er ikke til at slå i stykker, forklarer han og tilføjer, at foderautomaterne også har skiftet fabrikat.

- I den gamle stald havde vi Fåborgs 3i1-foderautomatet, men de kan godt stoppe til, så i den nye stald har vi valgt en AP-automat, der ikke mindst var konkurrencedygtig på prisen, forklarer han.

Flere svin og mere frihed
- Ja, vi er vist de eneste i landet, lyder det med et skævt smil fra Kenni Ibsen, til Effektivt Landbrugs udsendtes kommentar om, at en nybygget slagtesvinestald er lidt af et særsyn for tiden.

Svineproducenten fejer sin egen spøg til side og forklarer, at årsagen til fordoblingen af slagtesvinestalden er et ønske om noget mere frihed til ham selv. Miljøansøgningen blev sendt ind for fem år siden, og det er knap to år siden, at tilladelsen kom.

Brødrene afventede dog situationen lidt på grund af en enkelt indsigelse mod projektet, der dog ingen betydning havde. Men i marts/april gik de i gang med jordarbejde og byggeri, og nu står stalden næsten fiks og færdig.

- I dag passer jeg det hele selv, hvilket betyder, at jeg arbejder hver weekend, men nu har vi ansat en mand, så jeg også kan få lidt frihed, forklarer han.

Fordoblingen af produktionen og ansættelsen af en mand i slagtesvinestalden betyder også, at Kenni Ibsen nu får tid til at blande foderet selv, hvilket har været et ønske gennem et stykke tid.

Derfor er der samtidig med fordoblingen af slagtesvinestalden blevet bygget en helt ny foderlade, hvor Kenni Ibsen nu skal til at blande tørfoder selv.

Foderforbruget skal lidt ned
Svineproducenten oplyser, at produktiviteten i dag ligger på gennemsnitligt 950 gram daglig tilvækst og en fodereffektivitet på 2,8 med en kødprocent på 61.

Kødprocenten og tilvæksten er han helt godt tilfreds med, men fodereffektiviteten ville han gerne have forbedret lidt.

- Om det vil lykkes, når vi går over til hjemmeblanding er jeg selvfølgelig spændt på, for man siger jo, at foderforbruget stiger på hjemmeblandet foder, indrømmer han.

Han er dog fortrøstningsfuld og vil se tiden an, og har allerede nu overvejelser omkring, hvilke »knapper« han kan skrue på, hvis foderforbruget kommer til at stige.

- Vi kan blandt andet overveje at kønsopdele grisene, siger Kenni Ibsen, der dog også har andre ideer i ærmet, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Samtidig med udvidelsen af slagtesvineproduktionen til det dobbelte, har brødrene Kenni og Bo Ibsen, Pederstrup Østergård I/S, taget skridtet fuldt og etableret foderlade og to amerikanersiloer, der kan rumme hele gårdens egen høst af hvede og byg.

Amerikanersiloerne har hver en kapacitet på 1.000 ton. Fire indendørs siloer i foderladen rummer desuden hver 20 ton, og via en lige så ny korngrav på 45 kubikmeter i gavlen af laden, kan eget korn og eksempelvis soja læsses af og transporteres videre til siloerne.

Penge sparet
Bevæggrundene til ønsket om kapacitet til opbevaring af eget korn og skift til hjemmeblanding har der været mange af - og især økonomiske:

- Vi kommer ganske enkelt til at spare penge, siger Kenni Ibsen, der blandt andet ser frem til at være fri for at betale for transporten af korn og foder frem og tilbage fra foderstoffen.

- Først har vi kørt kornet den ene vej, og så foderet den anden vej, og hver gang har vi betalt 7 kroner pr. hektokilo i transport, argumenterer han.

- Desuden brugte vi sidste år mere end 100.000 kroner på tørring og rensning, fortæller han.

Bedre foderkvalitet
Et dog mindst ligeså væsentligt argument er, at brødrene Ibsen nu er fri for at få foder, baseret på korn fra foderstoffen, og at de ved brug af eget korn ved med sikkerhed, hvilken kvalitet der bliver brugt til grisene.

- Det korn, man ser ligge udenfor foderstofforretningerne i et par måneder, og som har fået en masse vand og skidt, det skal nærmest brændes tørt, og det kan ikke være sundt for grisene, påpeger Kenni Ibsen.

Høsten under tag
For hans bror, Bo Ibsen, som står for markdriften, er der dog endnu flere fordele ved eget kornlager:

- Det er betryggende at vide, at vi med det meget ustadige vejr, vi har, kan køre kornet direkte ind. Desuden kan vi begynde noget før med høsten, og vi kan blive ved i længere tid, pointerer de.

 

Læs også