Savner dokumentation for at rødkløver giver bedste resultat

De siger, at det kan lade sig gøre at lave billigt grovfoder uden brug af kvælstof, men jeg vil gerne se dokumentation for, at det virker i praksis.

Det siger Karsten Weinkouff fra Uggerby ved Hjørring.

Han henviser blandt andet til Kvægkongressen i marts, hvor Videncentret for Landbrug anbefalede rødkløvergræs som vejen til at avle større udbytter og samtidig bruge mindre kvælstof.

- Vi fik også at vide, at køerne sagtens kunne æde 80 procent af grovfoderet i rødkløvergræsensilage. Det synes jeg er spændende. Hvis det kan fungere, og hvis der er så mange penge og så meget miljø i det, er jeg nødt til at skulle i gang, siger den nordjyske mælkeproducent.

Lille lyst til rødkløver
Men ifølge Karsten Weinkouff er der meget få fodringskonsulenter i Nordjylland, der har lyst til at fodre med rødkløvergræs til malkekøer, der skal give meget mælk. Derfor er han bekymret for, om det kan fungere i hans besætning på 270 køer.

- Det ville være rimeligt, hvis konsulenterne i Skejby ville komme med eksempler på, at det kan lade sig gøre, at fodre på den måde - og hvor der virkelig også kommer noget mælk ud af køerne, understreger han.

Karsten Weinkouffs køer yder 11.000 kilo mælk.

- Jeg vil nødigt løbe en stor risiko, og derfor har både jeg og min konsulent kontaktet Skejby for at få eksempler på nogle, der praktiserer det, men det virker, som om, de er ligeglade, og det synes jeg ikke, de kan tillade sig, pointerer han.

Vær realistisk
- Man skal være realistisk omkring det, der meldes ud, og dokumentationen skal være i orden. Vi har ikke brug for nye populistiske forslag, hvis ikke det kan fungere i praksis, fastslår Karsten Weinkouff.

- Hvis der er mælkeproducenter, som tjener penge på det, er jeg åben overfor det, men det må være et rimeligt krav, at de ansatte i min organisation undersøger deres ideer tværfagligt. Jeg vil se nogle tal på økonomien, tilføjer han.

Totaløkonomien
Bjarne Kjærgaard, som er kvægrådgiver i LandboNord, vil også gerne have nogle tal på totaløkonomien ved en stor andel rødkløvergræs i mælkeproduktionen.

- Man kan sagtens lave mange foderenheder, men hvis økonomien er så meget bedre, må de kunne dokumentere det, siger konsulenten, som mener, at der fokuseres for meget på udbytterne i marken.

- Det, vi oplever i praksis, er, at vi får store udbytter i 1. slæt af rødkløvergræs, men proteinindholdet er for lavt. Og i de efterfølgende slæt er udbytterne for lave og proteinkvalitet og fordøjelighed sådan, at køerne ikke kan udnytte det, fortæller Bjarne Kjærgaard.

Bundlinjeresultatet
- Vi anbefaler nogle ordentlige blandinger baseret på hvidkløver. Blanding 22 er af en meget bedre kvalitet. Der skal også være en tilfredsstillende 2. og 3. slæt med en god proteinkvalitet og fordøjelighed, konkluderer han.