Hvis det står til styregruppen, så skal Tåsinge med i en kommende nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Det mener landmand og nationalparkskeptiker Ole Jørgensen, Lindegården ved Bjerreby, ikke er nogen god ide. Tåsinge rummer ikke landskabselementer af international interesse, og lodsejerne og en række af øens øvrige beboere ønsker ikke en nationalpark, påpeger han.

- Jeg føler nærmest, at vi har trukket Sorteper. Der skal tilsyneladende nogle dyrkede arealer med i nationalparken, så man kan iværksætte nogle af de ideer, man har omkring omlægning af landbrugsproduktion, og det skal så være på Tåsinge, siger Ole Jørgensen.

Over 4000 hektar på Tåsinge dyrkes i dag intensivt, og det vil ifølge Ole Jørgensen være utopi at omlægge disse arealer til eksempelvis økologisk produktion. Han peger samtidig på, at den frivillighed, som tilhængerne af nationalparken hele tiden har argumenteret med, næppe holder i virkelighedens verden.

- En nationalparkudpegning er pr. definition et område, som i statslig henseende prioriteres højere med hensyn til beskyttelse af landskab, natur og kulturhistorie. Der er alt andet lige en forventning om en ekstraordinær indsats, og det duer ikke at påstå, at det er det samme, om man er indenfor eller udenfor afgrænsningen, siger Ole Jørgensen.

Ingen økonomiske fordele
Tåsinge-landmanden tror heller ikke på, at en nationalpark vil give øens landbrug et løft i kraft af en øget brandingeffekt. Når det gælder fødevarer, er det bedre at brande på gårdniveau eller med lokale stednavne, da producenterne ellers kommer i konkurrence med landets øvrige nationalparker, der sandsynligvis – og ifølge Ole Jørgensen fejlagtigt – også vil satse på parkernes brandingeffekt.

Den sydfynske nationalparkskeptiker ser i det hele taget ingen økonomiske argumenter for, at Tåsinge kan få udbytte af at være med i en nationalpark. Heller ikke, når det gælder turisme.

- I forhold til turisme viser undersøgelser, at turisterne, der kommer i nationalparker, overvejende er endags turister og borgere fra nærområdet. På Tåsinge kan vi dårligt nok regne med at holde på turisterne efter klokken 16. Så vil de ind på strøg cafeerne og opleve kulturmiljøet i Svendborg, og det er sandsynligvis der, de vil lægge størstedelen af deres penge, vurderer Ole Jørgensen.

Manglende lokal opbakning
Ole Jørgensen har det ikke godt med, at et politisk flertal i Svendborg Kommune kan gå ind og trække en nationalpark ned over hovedet på Tåsinge. Han peger på, at kommunalbestyrelsen er valgt i et område med 60.000 indbyggere, hvoraf de 50.000 bor udenfor nationalparkområdet.

- Det betyder, at politikere, som ikke er valgt i nationalparkområdet, i realiteten kan trække en nationalpark ned over 10 procent af befolkningen. Det har jeg det skidt med, siger Ole Jørgensen, som peger på, at der kun er indgivet 35 høringssvar fra Tåsinge, og at det ikke indikerer nogen stor interesse for projektet.

- 66 procent af de indgivne høringssvar ønsker ikke nationalparken, og primærlandbrugere udgør under halvdelen af nej-sigerne. Så det er ikke kun øens landmænd, som er imod en nationalpark, påpeger Ole Jørgensen, som alligevel frygter, at Tåsinge kan blive en del af en nationalpark, selv om der ikke er den lokale opbakning til projektet, som nationalparkloven taler om, at der skal være, når man vil etablere en nationalpark.

Styregruppen har vedtaget en ny plan for en sydfynsk nationalpark, som omfatter større eller mindre dele af kommunerne Ærø, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Assens. Ifølge styregruppens formand, Jørgen Otto Jørgensen, Ærø, har man lavet en kompromis-afgrænsning, som imødekommer land- og skovbrugets bekymringer, idet væsentlige landbrugsarealer på Sydfyn og Ærø er pillet ud.

- Jeg er overbevist om, at alle parter vil kunne leve og leve godt med den nationalpark, vi nu har foreslået, udtaler Jørgen Otto Jørgensen, som beklager, at landbrugets og skovbrugets tre repræsentanter i styregruppen stemte imod det nye nationalparkforslag.

Styregruppens formand mener, at den nye plan sikrer, at tilhængerne af en nationalpark tilgodeses, og at nationalparken kan gennemføre de initiativer og realisere de mål, styregruppen har defineret. Det gælder også, selv om Langeland har meldt sig helt ud af projektet.

Et helt andet udkast
Det nye forslag møder dog hård kritik fra skeptikerforeningen, som kalder forslaget helt uacceptabelt. I en pressemeddelelse retter foreningens formand, Bent Juul Sørensen, en direkte kritik mod styregruppens formand.

- Glem det, hr. styregruppeformand Jørgen Otto Jørgensen. Det bliver ikke nemmere at trumfe en nationalpark på Sydfyn igennem, bare fordi du halverer arealet ved at pille enkelte landbrugsarealer ud og droppe Helnæs og Langeland, siger Bent Juul Sørensen.

- Tror du virkelig, fortsætter han, at kommunalpolitikerne, som nu – et minut i 12 – skal tage stilling til et helt andet udkast end det, I oprindelig foreslog, og dermed et helt andet forslag end det, der har været i høring, glemmer, hvad modstanden mod nationalparken handler om?

- Vi ønsker ikke nogen nationalpark på Sydfyn – uanset størrelse, fastslår Bent Juul Sørensen.