Svært at finde den ultimative harve
Det er nok svært at finde ét redskab, der kan bruges til det hele, lyder konklusionen efter demonstration med både stivtandsharver, fjedertandsharver og kompakte tallerkenharver.
Det er nok svært at finde et redskab, der kan bruges til det hele. Det kan vi reelt ikke. Der er også væsentlig forskel på hvilken jordtype, man har, og hvor længe man har haft pløjefri dyrkning.
Det siger planteavlskonsulent i Gefion, Leif Kildeby Nielsen, efter at have set otte stubharver i aktion ved markvandringen på Assendrup Hovedgaard ved Haslev i forrige uge.
Her så omkring 200 landmænd de otte udvalgte stubbehandlingsredskaber arbejde i fem og 15 centimer dybde på en ubehandlet hvedestubmark, hvor halmen er fjernet og der er nogle spor efter høst. Der er tale om muldjord (JB 5-6), hvor der efterfølgende skal sås majs.
To opgaver
Hensigten med arrangementet er blandt andet at se en korrekt indstilling af harverne ved pløjefri dyrkning.
- Efter høst vil vi gerne have en harve, der er god til at håndtere halm og som kan blande halm og stubrester op med jord. Vi vil også gerne have en jævn overflade, hvor materialet er pakket sammen så overfladisk som muligt. Derfor har vi bedt alle om først at køre i fem centimeters dybde, siger planteavlskonsulenten.
- Når vi så skal lave såbed, vil vi gerne have løsnet jorden, og derfor skal alle også lave en behandling i 15 centimeter dybde, forklarer han.
Ingen gyldne regler
Nogle landmænd vil ifølge Leif Kildeby Nielsen gerne have gyldne regler for hvor dybt, der skal løsnes og hvornår, men som den bedste løsning peger han i stedet på en spade og et rundt jernspyd, der ligger foran ham.
- De to »apparater« er ganske billige. Med jernspyddet kan man mærke modstand i jorden, og med spaden kan man grave og se, om der er et rodstandsende lag 15-20 centimeter nede, siger han.
- Man bør aldrig bare køre i marken med en fast indstilling på at arbejde i 15 centimeter dybde, understreger Leif Kildeby Nielsen.
De fleste kan gøre det
Leif Kildeby Nielsen vurderer, at tallerkenredskaberne udfører et godt arbejde i overfladen, hvor materialet blandes op, og der samtidig opnås en god gennemskæring.
- De andre harver kan også gøre det – afhængig af, hvor meget de har monteret. De tunge pakkere pakker tingene bedre sammen, så vi får en hurtigere omsætning, siger han.
Leif Kildeby Nielsen synes også, at man kan diskutere nødvendigheden af pakning, når der harves op til såbed.
Leder stadig
Med opmærksomheden rettet mod maskinomkostninger kunne Christian Rabølle godt ønske sig den ultimative harve, så man kun behøver ét redskab.
- Jeg har troet, at der skulle satses på fjedertandsharver, hvis der både skulle harves øverligt lige efter høst og også harves dybere i 15-18 centimeter. Men i dag kan vi se, at hvis man kører lidt på skrå med stivtandsharverne, er de faktisk også i stand til at lave en øverlig harvning og en tilstrækkelig opblanding, forklarer han.
- Det er svært at lave en entydig konklusion. Jeg tror, at vi stadig må lede efter den ultimative harve, der kan klare både at harve øverligt og harve dybere, tilføjer maskinkonsulenten.