Kari Nothlev er sygeplejerske og samtidig medejer af Kettinge ridecenter, der ligger på Lolland mellem Nysted og Nykøbing Falster. Hun har redet, siden hun var syv, og bliver ved så længe kræfterne er der.
Kari Nothlev står og strigler en stor hoppe, da jeg finder hende ude i stalden. Hesten hedder Beatrice, og er en flot Dansk Varmblod. Vi tager et par billeder af Kari og Beatrice, og går derefter indenfor.
Kari Nothlevs interesse for heste opstod i en tidlig alder.
- Jeg kan tydeligt huske min første ridetur som seksårig, fortæller hun.
- Min familie og jeg boede i København, og en dag var vi på udflugt i Dyrehaven. Her oplevede jeg at ride en tur på en hest for første gang. Oplevelsen kostede 25 øre. Fra den dag vidste jeg, at jeg skulle beskæftige mig med heste, forklarer en smilende Kari Nothlev.
Hårdt i starten
Senere blev det til en måneds ridning en time om ugen. Ridelektionerne var en fødselsdagsgave. Men den tog på kræfterne. Den hesteglade pige skulle nemlig selv cykle en time frem og tilbage for at komme ud til rideskolen.
- Jeg var ikke fyldt ti endnu, og efter sådan en dag var jeg godt øm i rumpen, siger Kari Nothlev.
Senere flyttede familien til Lolland ikke langt fra Nykøbing Falster, hvor Nykøbing Falsters Zoologiske have blev et paradis for den rideglade pige. Kort efter flytningen blev haven dog nedlagt og omdannet til folkepark. Inden haven lukkede, benyttede den 14-årige Kari Nothlev dog muligheden for at ride på stedets heste i størst muligt omfang.
Rideskolens begyndelse
I 1975 flyttede Kari Nothlev som nyuddannet sygeplejerske til Kettinge på Lolland med sin mand.
- En dag, ikke lang tid efter vi var flyttet ind, kom der to søde piger forbi. De havde set vores heste på marken, og ville høre om de måtte ride en tur. Jeg var en smule i tvivl, men sagde, at hvis de betalte ti kroner, kunne de godt få en time. Fem minutter efter var pigerne tilbage, og jeg kunne se den glæde og begejstring, jeg selv havde i den alder. På den måde, ud af det blå, begyndte rideskolen langsomt at tage form, fortæller Kari Nothlev.
Sygeplejersken og hestepigen troede på det tidspunkt ikke, at hun skulle leve af at arbejde med de store dyr. Men efterhånden som hun og hendes mand udbyggede tilbygningerne, kom der flere heste til. Og således blev kimen lagt til et decideret ridecenter.
Det bedste fra begge verdener
Kari Nothlev arbejder i dag på geriatrisk afdeling på Nykøbing Sygehus, når hun ikke er i stalden derhjemme.
På gården har hun tolv heste, som giver hende glæde i hverdagen. Og på geriatrisk afdeling er hun til dagligt omgivet af en masse gode kolleger.
- Det er selvfølgelig en krævende tilværelse, men det handler først og fremmest om planlægning. Jeg føler selv, at jeg har det bedste fra begge verdener. Og så vil jeg ikke stresse, understreger Kari Nothlev. Og hun forsætter.
- Jeg kan ikke forestille mig en anden måde at leve på. Jeg er 57, men alderen har ikke rigtig ramt mig endnu. Jeg brænder for mit arbejde som sygeplejerske, og jeg føler, at min job som amatørtræner er givende.
Besværlige regler
I de omkring 50 år, hvor Kari Nothlev har beskæftiget sig med heste, er omgangen med dyrene blevet anderledes. Der er kommet flere regler. Og det har hun en klar mening om.
- Det er indlysende, at hestene skal behandles ordentligt. Det er en dyr beskæftigelse, og hvorfor skulle jeg dog behandle min egen dyrebare ejendom uforsvarligt? Derfor er reglerne for hestetransport fuldstændig tåbelige. Her er lovgivningen gået for vidt, og det gør mig gal. Jeg må højest køre med min egen hest 65 kilometer, og det skal jeg altid kunne dokumentere. Jeg må ikke køre med andres heste, og det gør det svært at drive en rideskole, når vi kun er min mand og jeg, forklarer Kari Nothlev.
Hun tilføjer, at såfremt hun en dag skulle blive stoppet af politiet, vil vedkommende få en ordentlig opsang.
Samspillet med hestene
Kari Nothlev følger ikke nogen bestemt skole eller hestefilosofi, når det gælder omgangen med sine firbenede venner. Men hun føler, der er en forbindelse og et samspil mellem hest og rytter, som er særdeles udbytterig.
- Der er selvfølgelig forskellige måder at opdrætte og træne heste på. Blandt andet Natural Horsemanship. Men jeg føler, at det er en yderligtgående fremgangsmåde. Jeg tror, man når langt med respekt og kærlighed til dyrene og almindelig sund fornuft. Det kræver selvfølgelig en grundig viden, men den viden kan alle tilegne sig. Og gør man det, ligger der mange dejlige oplevelser og venter forude, slutter Kari Nothlev.