- De aktuelle prissignaler skaber optimisme i landbruget, men der er også brug for klare politiske signaler, siger vicedirektør Poul Erik Jørgensen, Nykredit.
Den økonomiske situation i landbruget er ikke god, men vicedirektør i Nykredit, Poul Erik Jørgensen, ser en række positive signaler, som gør ham »ganske optimistisk« på erhvervets vegne.
- Landmændene er blevet meget fokuserede på, at der skal indtjening til. Vi har været igennem en periode, hvor man har klaret sig igennem på højkonjunktur, men fremover er det indtjeningsevnen, der skal skabe basis for både opretholdelsen og videreudviklingen af produktionssystemet på den enkelte bedrift, påpeger Poul Erik Jørgensen.
- Og med de prissignaler, vi ser i øjeblikket, så er jeg relativt positiv overfor, at en række producenter vil blive i stand til at skabe en sådan indtjening, tilføjer vicedirektøren, men understreger samtidig, at det vil kræve både en stærk ledelse og en effektiv produktion.
De fleste klarede terminen
Poul Erik Jørgensen, der har en fortid i Nykredit i Odense og trods direktørstillingen på hovedsædet i Kalvebod Brygge stadig bor på Fyn, bygger blandt andet sin optimisme på, at landmændene klarede decemberterminen bedre end frygtet.
- Decemberterminen førte til mellem 200 og 300 restancer, men det ser ud til, at mange af dem nok skal få betalt deres termin. Der er selvfølgelig nogle landmænd, som er i en meget alvorlig klemme, fordi de gennem nogle år har opbygget et stort underskud og er bagud med finansieringen.
- Så der er ingen tvivl om, at der er nogen, som ikke klarer sig igennem krisen – men det er heldigvis ikke de fleste, understreger Poul Erik Jørgensen, som oplyser, at de 200-300 restancer i kølvandet på decemberterminen skal ses i forhold til Nykredits samlede landbrugsportefølje, der tæller over 20.000 landbrug.
Han peger også på, at handlen med landbrugsejendomme ikke er gået i stå, selv om der er sket en afmatning.
- I 2. kvartal af 2010 blev der solgt mere end 100 ejendomme over 100 hektar. Handlen faldt i 3. kvartal, men der bliver løbende solgt ejendomme, så der er ikke tale om et marked, som er gået totalt i stå, siger Poul Erik Jørgensen, men tilføjer, at markedet naturligvis er påvirket af, at krisen har ført til et opsparet udbud af landbrugsejendomme.
Priserne har den rigtige retning
Det er nødvendigt med højere priser på landbrugets produkter, hvis økonomien skal blive stærk nok til at klare udvikling og både vedligehold af produktionsapparatet. Og prisudviklingen ser ud til at gå i den rigtige retning.
- For planteproducenterne – det gælder ikke mindst dem, der ligger inde med sidste års høst – ser det ganske lyst ud, og jeg tror ikke, at de meget lave priser, vi tidligere har set på planteprodukter, sådan lige vender tilbage igen, selv om de aktuelle priser måske ligger en smule i overkanten, siger Poul Erik Jørgensen.
- Det presser naturligvis svineproducenterne – især dem, der ikke dyrker deres eget foder – men priserne på svinekød er også for opadgående, og det samme gælder for mælkepriserne, påpeger vicedirektøren.
Poul Erik Jørgensen vurderer samtidig, at jordpriserne har nået et fornuftigt niveau.
- Jeg tror hverken, at jordpriserne kommer til at falde eller stige væsentligt fra det nuværende niveau, selv om de overraskende steg fra 2. til 3. kvartal sidste år. Her steg jordpriserne inklusiv bygninger fra 191.000 til over 200.000 kroner i gennemsnit pr. hektar, oplyser vicedirektøren.
Prisstigninger på landbrugets produkter er ikke nok til at sikre erhvervets overlevelse på et højt niveau. Rammevilkårene skal også være i orden.
- Der er ubetinget behov for, at landbruget får kendte vilkår at arbejde under. En vedvarende salamipolitik med den ene ordning efter den anden, der begrænser landmændenes produktionsmuligheder, er uholdbar i længden og vanskeliggør samtidig ejendomsomsætningen og den enkeltes produktionsplanlægning, påpeger Poul Erik Jørgensen.
Det handler i bund og grund om erhvervets konkurrencedygtighed.
- Jeg håber, siger Poul Erik Jørgensen, at politikerne vil indse, at vi har en fødevaresektor, som er en af de største produktionssektorer i Danmark. Den beskæftiger samtidig en masse mennesker udenfor de større byer, hvor der er behov for både arbejdspladser og optimisme.
Han peger desuden på, at landbruget har behov for at kunne planlægge langsigtet.
- Totalt set er omsætningshastigheden i landbruget lav. Derfor har erhvervet brug for en lang planlægningshorisont. Investeringer i stalde og produktionsapparatet er ikke noget, der bliver tilbagebetalt i løbet af et halvt års tid, det sker over en relativt lang årrække. Det skal der være politisk forståelse for, så erhvervet kan udvikle sig og bevare konkurrencedygtigheden, siger Poul Erik Jørgensen.