Ifølge fødevareminister Henrik Høegh er Gult kort ikke en straf. Det er et varsel, og så har man ni måneder til at bringe forbruget under grænseværdien. Derefter kan man få skærpet tilsyn, og først dér kan man så tale om påbud, og der kan man så begynde at tale om straf.

Det sagde ministeren fredag til Effektivt Landbrug, men heri er jurist Christian Bjerrehuus ikke enig:

- Påbuddet og det udstedte gebyr er af en sådan karakter, at det reelt udgør en sanktion for modtageren, fastslår Christian Bjerrehuus.

- Foruden regningen på de 5.500 kroner, som modtagere af gult kort skal betale, så pålægges de også en restriktion i form af, at der ikke må findes eller anvendes antibiotika på ejendommen til opblanding i foder og vand, som er genordineret mere end en gang, påpeger han.

Gebyr eller straf?
Ifølge Henrik Høegh skal regningen på de 5.500 kroner bruges til at dække omkostningerne ved udstedelse af gult kort.

- Hvis myndighederne ikke kan dokumentere denne udgift, så har gebyret i praksis karakter af en afgift, som derfor har strafferetlig karakter. Det er tidligere slået fast i Højesteret med henvisning til en afgørelse fra Menneskerettighedskommissionen, siger han.

- I så fald, har gebyret alligevel reelt karakter af en strafferetlig sanktion, som er retsstridig, idet den er med tilbagevirkende kraft, hvilket ikke accepteres inden for strafferetten, fastslår han.

Generel opbakning
Christian Bjerrehuus understreger, at gult kort er noget, som Landbrug & Fødevarer generelt bakker op om.

- Det skal der ikke være nogen tvivl om, siger han, og fremhæver det fald i forbruget af antibiotika, som ordningen formentlige allerede har været medvirkende årsag til.

- Problemet med ordningen er blot hvordan og hvornår, den er trådt i kraft, og at det er vores vurdering, at der er tale om en ordning med tilbagevirkende kraft uden hjemmel hertil, som dermed er retsstridig.

- Det er også noget, som Landbrug & Fødevarer har en aktuel politisk dialog med Fødevarestyrelsen om, oplyser han.