Dyre- og plantelivet skal forbedres i 7.300 kilometer vandløb. Det står der i de danske vandplaner. Men det bliver næppe en realitet. Prisen for at restaurere alle vandløbene bliver simpelthen så dyr, at der ikke bliver råd til at yde landmændene den kompensation, som de ifølge vandplanen har krav på.

Det erkendte områdechef, Harley Bundgaard Madsen, Miljøcenter Odense, som har ansvaret for de fynske vandplaner, på et medlemsmøde i Centrovice, som fandt sted i forrige uge på Bregninge Kro på Tåsinge.

- Vi kan sagtens komme i den situation, at de 7.300 kilometer vandløb bliver til færre kilometer, fordi tingene skal hænge sammen økonomisk. Det kan måske blive meget mindre – for eksempel 4.000 eller 5.000 kilometer. Men det står samtidig klart, at vi med de nuværende planer ikke når 100 procent i mål i forhold til at opnå en god økologisk kvalitet i vandløbene i 2015, sagde Harley Bundgaard Madsen.

Miljøchefen slog samtidig fast, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt har lovet EU at restaurere alle 7.300 kilometer vandløb. Først når den offentlige høringsproces, som foregår i øjeblikket, er færdig, og politikerne har fastsat de endelige mål i vandplanen, bliver sendt til EU. Og først derefter har Danmark forpligtet sig til at gennemføre planen.

Fuld kompensation
Formanden for Centrovice, Niels Rasmussen, er tilfreds med, at kommunerne ikke kan begynde at miljøregulere vandløbene uden at yde fuld kompensation til landmændene. Han forudser ligesom Harley Bundgaard Madsen, at de 7.300 kilometer vandløb ikke holder i længden.

- De 7.300 kilometer vandløb bliver formodentlig reduceret, for det, man ikke kan ændre på, er pengekassens størrelse, og politikerne har givet os håndslag på, at der skal ydes fuld kompensation til den enkelte landmand. I praksis skal der opgøres nettotab pr. ejendom, og ingen kommuner må igangsætte projekter, før man kan vise landmanden en pengekasse med penge i, lød det fra Niels Rasmussen.

Bestyrelsesmedlem i Centrovice, Gert Elbæk, stillede spørgsmålstegn på medlemsmødet ved begrebet god økologisk kvalitet og pegede på, at planen om, at alle de målsatte fynske vandløb skal være ørredvand, er urealistisk.

Det erkendte Harley Bundgaard Madsen.

- Når det gælder god økologisk kvalitet i vandløbene, så er der nogle undtagelsesbestemmelser – for eksempel hvis man kan dokumentere, at omkostningerne ikke står i et rimeligt forhold til udbyttet, eller man mangler viden, sagde den fynske miljøchef.

Alt imens forskerne strides om, hvorvidt ålegræs er en god målestok for, om landbruget udleder for meget kvælstof til vandmiljøet, kan det konstateres, at ålegræsset i Odense Fjord stort set ikke har bredt sig, selv om landbruget i perioden 2001-2005 har halveret udledningen af kvælstof.

- Ålegræsset i Odense Fjord har kun bredt sig meget lidt. Det har vist sig, at når ålegræsset først er skygget væk på grund af for meget uklart vand som følge af kvælstofudledningen, så har det utrolig svært ved at reetablere sig. Det svarer til, at hvis man først får en sandørken, så er det ufatteligt svært for frø at spire i den, lød forklaringen fra miljøchef Harley Bundgaard Madsen under medlemsmødet på Bregninge Kro.

Rådgivningschef Leif Hagelskjær fra Centrovice’ planteavlsafdeling spurgte, hvorfor man ikke ganske enkelt vælger at måle kvælstofindholdet i fjorden i stedet for at bruge ålegræs som indikator.

- Det gør vi også, men når vi ikke bruger det som måleværktøj i stedet for ålegræs, så hænger det sammen med vandrammedirektivet, som siger, at målet – god økologisk kvalitet – skal opnås ud fra nogle biologiske kvalitetselementer – det vil sige noget med planter og dyr, oplyste Harley Bundgaard Madsen.

Usikkerhed om resteffekt
I 80’erne udledte landbruget cirka 130.000 tons kvælstof til vandmiljøet. I løbet af 2001-2005 blev udledningen reduceret til 64.000 tons. Det tal skal ifølge vandplanerne reduceres yderligere til 42.000 tons.

Leif Hagelskjær stillede spørgsmålstegn ved det grundlag, som man arbejder ud fra og spurtgte, om man har set effekterne af de tidligere tiltag i form af vandmiljøplanerne.

- Indenfor de sidste to-tre år har vi oplevet, at der er mindre kvælstof til rådighed i jorden. Efterafgrøderne bliver ikke til noget, fordi der tilsyneladende er »spist op«. Derfor kan jeg godt være i tvivl, om vi har set langtidseffekterne af de tidligere tiltag, sagde rådgivningschefen.

- Vi støtter os til DMU, lød svaret fra Harley Bundgaard Madsen, men lige netop det spørgsmål skal behandles i et udvalg, som er blevet nedsat. Forskerne er meget uenige. Nogle forskere siger, at der ikke er nogen resteffekt, andre siger det modsatte. Under alle omstændigheder skal man gøre sig klart, at usikkerheden kan gå til begge sider.