Det vælter frem rundt omkring i verden med gmo-planter, og Europa risikerer at isolere sig, lød advarslen fra den adm. direktør i foderstofselskabet DLG.
Det går meget stærkt med gmo-udviklingen, og antallet af gmo-planter vil eksplodere yderligere i de kommende år på globalt plan, lød forudsigelsen fra adm. direktør i DLG, Asbjørn Børsting, da han i går holdt et indlæg på konferencen Økonomikongres 2010, arrangeret af Videncentret for Landbrug.
- Det vælter frem rundt omkring i verden med gmo-planter, specielt inden for soja. Og i de kommende år vil gmo eksplodere inden for majs og raps, mens det her i EU nærmest går den gale vej, vurderede Asbjørn Børsting.
Han fortalte, at næste generation majs, der allerede er udviklet, bruger 30 procent mindre vand, 20 procent mindre kvælstof og har et 20 procent større udbytte. En plante, som de danske landmænd nok kunne bruge et par stykker af. Men i EU er det de nationale lande, der suverænt selv bestemmer, om de vil have gmo inden for døren – og det vil politikerne – eller forbrugerne – ikke.
- Vi har tabt første runde i Europa med hensyn til at forklare over for befolkningen, hvilke fordele der er i gmo-udvikling af planter. Det har handlet meget om sprøjtegift, men næste skridt må være, at der kæmpes på andre fronter: Bedre næringsstofoptimering, tørketolerance, og at gmo i det hele taget giver mere bæredygtighed, sagde Asbjørn Børsting, og tilføjede:
- Det bliver mere og mere vanskeligt at forstå, at det ikke også her i Europa kunne være en løsning med sådanne gmo-sorter. Hvis Europa skiller sig ud i den her sammenhæng, frygter jeg, at vi vil blive afskåret fra udviklingen. Europa er allerede ved at blive meget isoleret.
Også positivt
Den største udfordring, som Asbjørn Børsting ser i den sammenhæng, er, at Danmark er duks i et Europa, der også er duks i verden.
- Vi risikerer at dele verden op i en teknologi-accept del og en ikke-teknologi-accept del. Sådan en opdeling bliver mere og mere problematisk, jo mere jeg tænker over det, lød det fra Asbjørn Børsting.
Han ser dog også lyspunkter forude i gmo-problematikken.
- Det globale pres med et stigende antal gmo-planter tror jeg vil gøre indtryk på et tidspunkt. Der forskes meget i planteforædling, der er gmo-baseret, i disse år, og der er mulighed for et kæmpe ryk i udbytter og så videre. Samtidig ser jeg flere og flere forskere, der argumenterer sagligt og stærkt for gmo, og det tror jeg, er de første spirer til en proces i retning af større tolerance over for gmo. Men der er stadig et kæmpe arbejde at gøre, sagde DLG-direktøren.
Mistillid
Carl Åge Pedersen, direktør for Videncentret for Planteproduktion, gav ham ret.
- Problemet er, at der i befolkningen er en mistillid til forskningen og en mistillid til, at man opfatter gmo-planterne som noget fra troldmandens lærling, som man ikke ved, hvad er.
- Det er bekymrende, blandt andet set i forhold til prognoserne for planteproducenternes økonomi for 2011, der siger, at de økonomiske resultater kun lige er nok til at dække de faste omkostninger på bedriften. Der er ikke noget til ejeraflønning, sagde Carl Åge Pedersen.
Asbjørn Børsting og Carl Åge Pedersen var heldigvis enige om, at det i de kommende år generelt ser mere positivt ud fra planteavlerne, blandt andet fordi efterspørgselen efter planteprodukter vil øges som følge af en større befolkning i verden, og som følge af vækstrater på 7-8-9 procent i Kina og Indien.