URIMELIG KONTROL: Det kostede Lars Kudahl 6.000 kroner, træk i hektarstøtten, politianmeldelse og en rigtig grim oplevelse, da hans svineproduktion blev gransket under et kontrolbesøg.
Et kontrolbesøg i Lars Kudahls stald kostede ham politianmeldelse, træk i hektarstøtten, bøde og indskærpelser.
Alt sammen på baggrund af forhold i en stald med inventar, der ikke findes mere, fordi han lige har taget en ny stald til seks millioner kroner i brug.
Det vil han ikke finde sig i, og har derfor hyret advokat Uffe Baller i Århus til at føre sin sag. Han vil have annulleret bøde, træk i hektarstøtten og politianmeldelsen.
- Jeg har et veldrevet landbrug med orden i sagerne, høj sundhed og velfærd i nye stalde, siger han.
Nu står han frem med sin sag. Også fordi han vil advare de kollegaer, der ikke har haft kontrolbesøg endnu, og fortælle de kollegaer, der har haft samme oplevelser, at de ikke er alene.
Melder sig ud af Landbrug & Fødevarer
Lars Kudahl har også meldt sig ud af sin lokale landboforening og dermed Landbrug & Fødevarer og Videnscentret for svineproduktion (VSP).
- Det er dem, der har lavet beskrivelserne af vores staldsystemer, som et noget hullet skrivebordsarbejde og noget makværk Det giver anledning til tvivl og forskellige fortolkninger, siger svineproducenten, der uden held har forsøgt at få fat i VSP efter kontrolbesøget.
Han føler heller ikke, der er meget opbakning at hente hos Landbrug & Fødevarer, som han betragter som sin fagforening, når det gælder landbrugets rettigheder.
- Vi har brug for en mere markant fagforening, siger Lars Kudahl, der i stedet har meldt sig ind hos Danske Svineproducenter og også overvejer en indmeldelse hos protestforeningen Bæredygtigt Landbrug.
Mandag den 8. november 2010 startede som en god dag.
Lars Kudahl, hans hustru Else Jespersen og deres tre ansatte er klokken 9.15 på vej over gårdspladsen for at få deres morgenkaffe. Stemningen er høj. Fredagen før var der åbent hus i deres helt nye, moderne stald med næsten 400 gæster.
I dag er de ved at vaske stalden efter fredagens arrangement, for grisene skal flytte ind i morgen.
Lars Kudahl og markmand Casper Wahl når ikke ind i køkkenet, før de ud af øjenkrogen ser en kortege af tre biler på vej op ad indkørslen til slægtsgården Ravnholt, der ligger i Hørning syd for Randers.
- Hvem kommer så for at se stalden, når Lars Kudahl lige at tænke, inden fire mand stærk tropper op i gårdspladsen.
Det er to repræsentanter fra Plantedirektoratet og to dyrlæger fra Veterinærafdeling Nord. Det er ikke gæster. Det er uanmeldt kontrolbesøg.
Der er skuldersår
Casper Wahl løber ind i køkkenet og kalder på Else Jespersen.
- Der er kontrolbesøg.
- Det er da løgn. Ikke dagen før vi skal flytte grisene i den nye stald, når hun at tænke, inden hun skynder sig ud til sin mand og går med følget ind i stalden.
Kontrollanterne hvisker med hinanden, noterer på deres blokke og beslutter sig for, at to søer har skuldersår.
Den ene har en svag, rødlig plet på skulderen. Det er Lars Kudahl enig i. Den anden har ikke skuldersår, og det viser sig da også, da soen bliver slagtet på Danish Crown to dage senere uden anmærkninger.
- Det har de da slet ikke forstand på, tænker han og bliver så vred over anklagen, at han sender soen til slagtning for at få aflivet anklagen om skuldersår.
Problemer med grisenes leje
I det næste fareafsnit er 25 dage gamle grise klar til fravænning. I en af stierne har fire grise lagt sig til rette ved soens yver.
- Må jeg låne en tommestok, spørger en af kontrollanterne, inden han træder ind i stien og måler hulen.
Mere hvisken.
Efter cirka 15 minutters diskussion slår kontrollanterne fast, at det faste underlag er for lille. Smågrisene må ikke ligge ved yveret. Det koster træk i hektarstøtten.
Det undrer Lars Kudahl. Af flere årsager. For det første fordi der ikke er faste arealkrav til det faste lejes størrelse og for det andet fordi, det er helt naturligt, at smågrisene gerne vil ligge i varmen ude ved yveret.
- Det er mangel på praktisk erfaring, de siger sådan, tænker han.
Videre inde i den gamle drægtighedsstald, med inventar der nu ligger hos skrothandleren, fordi grisene er flyttet til den nye stald, måler kontrollanterne, at stierne er for korte.
Det ved Lars Kudahl godt, og af samme årsag har han investeret seks millioner kroner i en ny stald. Det overrasker ham heller ikke, at der i to stier ud af 300 er fugtigt underlag. Gulvet er simpelthen slidt, så der kommer til at ligge væske fra det våde foder.
Der noteres igen på blokken: Indskærpelse.
Anklaget som dyremishandler
I en af sygestierne sidder en so med dårlig bagpart. Den har været i behandling i 14 dage, men er flyttet ud i den yderste sti, hvor der ikke er så langt til døren, hvis det ender med, at den skal aflives.
Det er svært at tage beslutningen, for selvom bagparten er dårlig, så både æder og drikker soen.
- Det er en overtrædelse af dyreværnsloven, siger kontrollanterne og noterer på deres blok, at soen bør aflives.
Nu er Lars Kudahl irriteret. Han har svært ved at holde sin mund, men han ved, at det ikke nytter noget at hidse sig op. - Det er urimeligt, tænker han. Han hører dem sige, at det er en overtrædelse af dyreværnsloven, men han har altså ikke dyr for at mishandle dem.
I den næste sygesti sidder en so, der har et sår på benet, der er hævet. Den er trådt igennem en plastikspalte. Else Jespersen kender godt den type sår. Hun er uddannet sygeplejerske og har arbejdet som sygeplejerske i mange år.
Men kontrollanterne mener, at soen har brækket benet og bør aflives.
- Nej, det er løgn, tænker Lars Kudahl, der havde løbet efter soen, der stak af fra ham i fuldt firspring to dage tidligere. Videoen af soen, der blev optaget senere samme dag, viser også en so, der går fint på alle fire ben.
Else Jespersen siger heller ikke noget. Hun er bange for, at hvis hun siger noget, så bliver det brugt imod hende.
For lidt medicin
Nu har kontrollen varet mere end to timer. Lars Kudahl og Else Jespersen sender hinanden et langt blik.
- Kan de blive ved med at skulle finde noget, tænker hun.
Det kan de. Nu skal de i klimastalden, men der er ikke meget at komme efter.
En kontrollant observerer, at træklodserne er for store til de mindste grise. Nu må Lars Kudahl anstrenge sig for ikke at grine. Han holder masken. Også da det noteres, at den forkerte størrelse og antallet af træklodser koster træk i hektarstøtten.
Pludselig peger en af dyrlægerne på sedlen med medicinoptegnelserne med en stiv finger. Hele stalden var blevet behandlet for hjernebetændelse, fordi et par af grisene havde haft symptomer. De havde fået medicin i tre dage og var blevet raske.
Men det var ikke nok, for der stod jo på recepten, at de skulle have medicin i fem dage. En bøde på 6.000 kroner bliver skrevet ud, og Else Jespersen bliver slæbt med hen til medicinskabet, der nøje bliver gennemgået. Efter en halv time er der ikke fundet andre uregelmæssigheder.
Seks grise med skavanker
Men kontrollen er ikke slut endnu, og i det sidste staldafsnit har Lars Kudahl samlet de smågrise, der har skavanker, og som ikke kunne sælges ved 30 kilo. Seks af dem peges ud.
De bør aflives, siger kontrollanterne. De skal bare have tid til at komme sig, mener Lars Kudahl.
Han ved stadig ikke, om det er skuldersåret eller grisene, der burde aflives, der er blevet politianmeldt.
Afgørelsens time
- Har du et sted, vi kan sidde, spørger en af kontrollanterne. De skal udfylde deres formularer.
Det ærgrer Lars Kudahl, at han ikke har kontor og skrivebord i stalden. Han er nødt til at invitere dem indenfor i sit hjem og er ved at være lidt utålmodig. Kontrolbesøget nærmer sig sin fjerde time.
Kathrin, der er ansat i stalden, sidder og spiser sin frokost ved spisebordet, mens kontrol-delegationen udfylder deres formular. Hun krymper sig under deres ord. Hun har vasket og passet den so, der har haft benet i spalterne.
Så er der høring. Lars Kudahl skriver under på formularen. Han vil ikke andet, før han har talt med sin advokat.
Kigger sig over skulderen
Klokken 13 ruller delegationen ud af gårdspladsen.
- Vi skal have aflivet de dyr, siger Else Jespersen til sin mand. Hun tør ikke risikere, at de står der igen i morgen tidlig, og de dyr, som kontrollanterne mente burde aflives, stadig er der.
Lars Kudahl tøver. Han mener ikke, de dyr skal aflives.
- Jeg vil ikke igennem det samme en gang til, insisterer hun.
- Der røg 1000 kroner for en so, der ikke er decideret syg. Nu skal den bare ind til Daka og være en del af statistikken over døde søer, tænker han, mens han sætter boltpistolen for dens pande.
Angrebet på sin faglighed
Her tre uger efter snakker de stadig om oplevelsen på Ravnholt. Den har kostet mange søvnløse nætter.
- Min uddannelse som landmand og 20 års praktisk erfaring blev tilsidesat og nedgraderet, siger Lars Kudahl.
Han har hyret en advokat, for han mener ikke, den behandling og de bøder, han har fået, er rimelige, og han har meldt sig ud af det, han kalder sin fagforening, Landbrug & Fødevarer.
- Det er min måde at komme over det her, siger han.
- Det var virkelig nedværdigende, tilføjer Else Jespersen.
Nu kigger hun sig altid en ekstra gang over skulderen, når hun går over gårdspladsen.