I UDKANTEN: - Det kan være sværere for en landmand at finde en partner, fordi der rent faktisk er færre kvinder end mænd ude i landdistrikterne, påpeger indehaveren af FarmerDating.
Mænd i landdistrikterne har større risiko for at havne i ensomhed. I hvert fald hvis man tager de statistiske briller på.
Det er nemlig en kendsgerning, at der bor færre kvinder end mænd ude i landdistrikterne, fordi pigerne i stigende omfang tager ind til byerne for at uddanne sig – og efterfølgende bliver der, fordi det er i byerne, de kan få arbejde indenfor deres fag.
- Underskuddet af kvinder gør det naturligvis sværere for landmændene at finde en partner. Det er i hvert fald langt fra sikkert, at hende, der får gnisterne til at springe, lige sidder nede på den lokale kro og venter, siger Ivan Baadsgaard, indehaver af FarmerDating, der siden starten i 2003 har haft cirka 240.000 personer gennem systemet.
- Det viser klart, at folk gør noget aktivt for at komme ud af ensomheden, tilføjer Ivan Baadsgaard, som peger på, at undersøgelser foretaget på nordisk plan viser, at de manglende kvinder fører til mindre livskvalitet – primært hos single-mændene, som ikke har held med at finde en livsledsager.
Kvinder vil have landmænd
Det har også været fremme, at det kan føre til øget alkoholisme, flere psykiske problemer, flere selvmord og mere vold blandt mændene, når kvinderne mangler.
- Hvis man er disponeret for disse ting, og i værste fald kan finde på at tage sit eget liv, så mangler livet indhold. Man er i hvert fald ikke lykkelig, siger Ivan Baadsgaard og tilføjer, at undersøgelser viser, at levealderen forlænges med adskillige år, hvis man lever sammen med en partner.
Siden FarmerDatings start er der imidlertid sket en bemærkelsesværdig udvikling i brugernes sammensætning. Det første år var der 25 procent kvinder og 75 procent mænd, som søgte en partner via datingportalen. I dag er der 55 procent kvinder og 45 procent mænd.
- Det skiftede for cirka tre år siden, og det er et tegn på, at der faktisk er en del kvinder, som drømmer om »det gode liv på landet«. Vi kan se, at der sidder mange piger inde i byerne, som bare venter på at tage springet, siger Ivan Baadsgaard, der fortæller, at halvdelen af pigerne på FarmerDating er piger, som i forvejen er glade for dyr – heste for eksempel. Og for dem er drømmen om et liv på landet ikke så fjern.
Transport et større problem
Problemer med at finde en partner er imidlertid ikke den største stopklods for en øget bosætning i landdistrikterne. FarmerDating har lavet en spørgeskema-undersøgelse om udkantsdanmark, hvor cirka 700 personer har givet deres bud på de største problemer ved at flytte på landet.
Undersøgelsen viser, at transport, herunder offentlig transport, og nødvendigheden af at have to biler, er nogle af de vigtigste ting, som kan få folk til at skrotte drømmen om et liv på landet.
- Det har overrasket mig, at transport er topscoreren. Men hvis man er enlig mor, og offentlig transport er en by i Rusland, så giver det selvfølgelig problemer at bo på landet. Det kan også være et økonomisk problem, hvis man som par med børn har brug for to biler for at komme på arbejde, siger Ivan Baadsgaard.
Andre ting, som ifølge undersøgelsen afholder folk fra at flytte på landet, er manglende karrierejobs og tidssvarende lejeboliger. Derimod har kun ganske få nævnt afstanden til sygehuse som et stort problem.
Ensomhed er ikke et problem, der plager de fynske landmænd i højere grad, end den plager andre befolkningsgrupper. Det vurderer socialkonsulent Sylvia Fredenslund fra landboforeningen Centrovice.
- Jeg tror, problemet med ensomhed er mere udbredt i Vestjylland. Vi har også såkaldte udkantsområder – Langeland for eksempel. Men det er ikke min oplevelse, at ensomhed er et større problem her, end det er generelt, siger Sylvia Fredenslund, som i sit arbejde som social- og familiekonsulent aldrig har haft henvendelser fra landmænd, som direkte handlede om ensomhed.
- Men, tilføjer hun, der er naturligvis en årsag til, at FarmerDating er så brugt, som det er. Vi kender da også nogle yngre landmænd, som måske har arbejdet på forældrenes gård altid, eller som har været ude nogle år og kommer hjem og overtager forældrenes gård, som ikke har fundet sig en partner endnu. Men de er ikke mere ensomme end unge indenfor andre faggrupper, understreger Sylvia Fredenslund.
Den fynske socialkonsulent peger tværtimod på, at mange landmænd ofte medvirker aktivt til at skabe liv i landdistrikterne.
- Mange landmænd er meget aktive i for eksempel skolebestyrelser, forældrebestyrelser i børnehaver, sportsklubber osv. De ønsker selv at være en synlig del af det lokale liv, siger Sylvia Fredenslund.