Den massive afvandring fra landbruget har efterladt et stort antal ruiner og tomme landbrugsbygninger ude på landet. I dag regner man med, at der i landsbyerne og landdistrikterne er cirka 6.000 forladte boligruiner og mere end 100.000 tomme landbrugsbygninger.

Når det gælder de tomme landbrugsbygninger, vurderer Videncentret for Landbrug, at der er tale om mere end 60 millioner kvadratmeter stald- og boligareal – svarende til cirka en halv million parcelhuse – som strukturudviklingen har efterladt i sit brusende kølvand. Bygninger, som i mange tilfælde bare står og forfalder.

- De skæmmer landskabet og giver både turister og tilflyttere indtryk af landområder i forfald, siger arkitekt Kræn Ole Birkkjær, Videncentret for Landbrug, som vurderer, at det vil koste omkring 12 milliarder kroner, hvis alle landbrugets overflødige bygninger skulle rives ned.

Halvdelen skal rives ned
Det er der hverken råd eller grund til. Tænker man alternativt, er der nemlig flere muligheder for at sætte nye forretningsaktiviteter i gang i de tomme bygninger. Det kan for eksempel være i form af gårdbutikker, ferielejligheder, kulturhuse eller værksteder, som alle kan være med til at skabe mere liv i landdistrikterne.

Ifølge formanden for Landsbyerne i Danmark, Carsten Abild, er cirka halvdelen af de tomme landbrugsbygninger så dårlige, at de skal rives ned. Den anden halvdel kan derimod udmærket huse nye iværksættere og virksomheder med mod på livet på landet.

- Man kan godt etablere sig med håndværk og småindustri i tomme landbrugsbygninger, men loven siger, at man kun må udbygge virksomhederne i begrænset omfang. Det er her, jeg håber, kommunerne fremover vil vise større vilje til at give nye og etablerede virksomheder en byggetilladelse, hvis virksomhederne får brug for at udvikle sig, siger Carsten Abild.

- Men det skal der politisk vilje til, understreger landsbyernes formand, og det kan meget vel være, at Danmarks Naturfredningsforening eller andre organisationer vil prøve sagerne af. Men i de 29 kommuner, som regeringen har givet en særlig status med liberalisering af planloven, er der i hvert fald ingen problemer i at sige ja til en byggetilladelse.

Fem fynske kommuner
Regeringens initiativ, som blev præsenteret for nylig, har titlen »Danmark i balance i en global verden«. Det skal ifølge miljøminister Karen Ellemann være med til at sikre lige adgang til vækst og fremgang for alle dele af Danmark. Initiativet er specielt møntet på at styrke initiativ og virkelyst i yderkommunerne, og skal blandt andet give virksomheder i tidligere landbrugsbygninger større muligheder for at udvide.

Blandt de 29 kommuner, hvor regeringen vil lempe planloven og blandt andet give virksomhederne i de nedlagte landbrugsejendomme bedre muligheder for at udvikle sig, er de fem placeret i det fynske område. Det drejer sig om Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Ærø og Nordfyn.

Formanden for landboforeningen Centrovice, Niels Rasmussen, tror dog ikke på, at initiativet vil gøre den store forskel.

- Jeg sympatiserer med ideen om at lempe planloven og åbne bedre muligheder for at etablere og udvikle virksomheder i de nedlagte landbrugsejendomme, men jeg tror ikke på, at det er det, som vil skabe den store aktivitet ude på landet, siger Niels Rasmussen.

En fornuftig bolig på landet
Den fynske landboforeningsformand er derimod enig i, at kommunerne og landbruget i fællesskab har en vigtig opgave i at få løst problemet med de mange tomme landbrugsbygninger.

- Det handler om at få omdannet de tiloversblevne bygningsparceller til attraktive boliglandbrug. Men det er ikke nogen let opgave. De landbrugsejendomme, der ligger tomme hen, er typisk dem, som blev til ved knopskydning i slutningen af 70’erne og i begyndelsen af 80’erne, og de er – for at sige det mildt – ikke arkitektoniske mesterværker, påpeger Niels Rasmussen, men understreger samtidig, at det først og fremmest er øget bosætning, der skal til for at styrke livet og udviklingen i landdistrikterne.

- Flere tilflyttere skaber grundlaget for, at bussen kører, og købmanden overlever. Jeg tror fortsat på, at det vil være attraktivt for nogle unge familier at flytte ud og dyrke det gode liv på landet. Her har de mulighed for at have en hest eller nogle husdyr gående, og her kan de få sig en bolig med masser af plads til en fornuftig kvadratmeterpris, siger Niels Rasmussen.

Ude på landet står der omkring 30 millioner kvadratmeter bevaringsværdige landbrugsbygninger og forfalder – uden at bidrage aktivt til livet på gården og lokalsamfundet.

Derfor har Realdania i samarbejde med Videncentret for Landbrug og Dansk Bygningsarv lanceret formidlingsinitiativet »Genanvend Gården«, som tilbyder ejere landet over inspiration, viden og gode råd til at komme i gang med at genanvende gården.

På hjemmesiden www.genanvendgaarden.dk kan man læse om initiativet og se eksempler på og blive inspireret af andres erfaringer med at genanvende gamle gårde på landet. Desuden kan man få hjælp og inspiration til at tænke sit projekt igennem, hvis man har planer om at genanvende gamle landbrugsbygninger.

Artiklen »Tomme landbrugsbygninger oser af forfald« er starten på en artikelserie, hvor Landbrug Fyn sætter fokus på nogle af de problemer og udfordringer, som landdistrikterne – eller udkantsdanmark, som det også hedder med et moderne ord – står overfor.

I de kommende artikler vil vi blandt andet give et konkret eksempel på, hvad gamle, eller nedlagte landbrugsbygninger kan bruges til, når kreativiteten sættes i sving, og ejeren ikke ønsker, at de skal stå ubenyttede hen.

Vi vil også se på, hvordan det er at være forretningsdrivende på landet, til- og fraflytningsproblematikken og det sociale aspekt som landmand. Er der ved at blive for ensomt ude på landet, eller er det bare en skrøne?