Efterskole fra jord til bord
ANSVARLIGHED: Kendskab til landbrug - og ansvar over for det, man laver - er i fokus på Danmarks mindste efterskole.
Efterskolerne har været meget »i vinden« i den seneste tid. Ikke blot fordi det netop har været »Efterskolernes Dag«, men også fordi der har været forslag fremme om, at tilskuddet til efterskolerne skal reduceres, så det vil blive meget dyrere at gå på efterskole.
En af Danmarks mindste efterskoler - om ikke den mindste - er Vestfyns Efterskole, der er beliggende i et åbent landskab ved Nørremarksvej i udkanten af Tommerup.
Skolen, der har plads til godt 30 elever (p.t. er der 31), blev for 27 år siden - bogstaveligt talt på en bar mark - startet af Poul Petersen, der var skolens forstander, indtil han for godt et år siden blev afløst på posten af sin datter, Marie Klit.
Selvforsynende og udadvendt
Vestfyns Efterskole har altid fungeret i tæt pagt med naturen. For eksempel er eleverne med til at passe skolens grise, køer, får, høns og heste, og skolen er i så høj grad som muligt selvforsynende med kød, urter og grøntsager. Eleverne er på skift med til at lave mad sammen med skolens kok.
Bygningerne opvarmes med et brændefyret centralvarmeanlæg, som eleverne på skift har ansvar for at passe, ligesom de også står for orden og rengøring inde og ude. Hvert år bliver der dog også tid til rejser til mange spændende steder rundt omkring i verden. Til februar går rejsen således til Egypten, hvor elever og lærere får opgaver og oplevelser, som man ikke får som almindelig turist.
Fokus på landbrug
Et område, hvor Vestfyns Efterskole skiller sig ud fra de fleste andre efterskoler, er det landbrugsmæssige. Ikke alene passer eleverne skolens dyr, urtehave, frugthave og de tilhørende cirka fem hektar græsmark. De, der ønsker det, har mulighed for at tage traktorkørekort, ligesom eleverne også står for diverse transportopgaver med skolens traktor og vogne. For eksempel kører eleverne hvert forår får og kreaturer til Bernstorffsminde, hvorfra dyrene med kreaturfærgen »Yrsa« bliver sejlet til øen Birkholm, hvor de går på græs hele sommeren. Og den modsatte vej om efteråret.
I det hele taget er praktiske opgaver og ansvarlighed en vigtig del af den uddannelse, som eleverne - primært på 9.- og 10. klassetrin - får på Vestfyns Efterskole.
Det fremgår af en snak, som Landbrug FYN forleden havde med to af eleverne, som havde fået til opgave at vise bladets medarbejder rundt på skolen.
Dyr og sammenhold
- Jeg er meget begejstret for at være her på skolen, siger 17-årige Lasse G. Hyldig, der går i 10. klasse. Lasse kommer fra et landbrug på Sydsjælland. Han har tidligere gået på en friskole, og han valgte Vestfyns Efterskole, fordi han er interesseret i emnet »fra jord til bord« og det, at man her laver det hele fra bunden af.
Han har ligesom tre andre elever kørekort til traktor, og han fortæller, at en halv snes flere er i gang med at tage traktorkørekort.
- Jeg er kommet på grund af dyrene, siger Viola Pedersen Bork, der er fra Sønderjylland, og som ligeledes går på 10. klassetrin. Viola, der er tæt på at fylde 17, har gået på flere forskellige skoler.
- Jeg er glad for sammenholdet her, påpeger hun. Vi er ikke flere, end at vi kender hinanden. Vi er som en stor familie. Og så er her god plads, hvis man vil gå en tur for sig selv. Vi cykler også meget. For eksempel cyklede vi - bortset fra dem, der kørte traktoren - ca. 50 km til Bernstorffsminde, da dyrene for nylig skulle hentes hjem fra Birkholm.
Fødekæden er hoppet af
Ansvaret for den landbrugsmæssige del af undervisningen ligger primært hos lærer Martin Grauslund. Sammen med skolens grundlægger, Poul Petersen, peger han på, at den lille vestfynske efterskole tidligere havde en hel del samarbejde med Korinth Landbrugsskole.
- Dengang var der hvert år elever her fra i nogle dage på Korinth. Og der kom også nogle Korinth-lærere her til at undervise. Det var en god måde til at introducere eleverne for landbrugsskolen. Men nu skal der betales for det.
- Vi har været stor leverandør af elever til Korinth og Kold College. Det er lidt synd, at det kun går op i kroner. Vi mener ikke, man skal betale for at være fødekæde til andre skoler. I virkeligheden sparede landbrugsskolen penge på samarbejdet, idet vi dem »sorteret« fra, som alligevel ikke ville være landmænd.