NØJAGTIGHED: Automatiske opvejningsanlæg i kvægfoder-lader hindrer spild, øger hygiejnen og sparer arbejdstid.
Selve teknikken har været brugt i årtier i svineproduktioner, men nu er de første automatiske opvejningsanlæg til foder også i sving hos mælkeproducenter. En af mælkeproducenterne er Christian Lund, som driver en 230 kvæg stor, konventionel besætning ved Skodborg nær Vejen.
- Anlægget koster selvfølgelig, men pengene bliver også tjent ind igen på sparet spild og arbejdstimer. Jeg har haft anlægget her i et års tid, og på de to udgiftsposter har jeg med et løst slag på tasken sparet mellem 20.000 og 50.000 kroner, siger Christian Lund.
De fleste foderlagre består som bekendt ud over ensilagestakke af en lade med enten bunker eller beholdere med rapskager, sojaskrå, mineraler og andre tilsætningsprodukter til grovfoderblandingerne. Når en foderportion skal blandes, foregår det ved hjælp af en gummiged med skovl og en fuldfodervogn.
- Men jo større besætningen er, jo større er skovlen. Og jo større bliver risikoen for fejl i doseringerne af de forskellige ingredienser. Det kan blive til meget spild i løbet af et helt år, siger Christian Lund.
Simpel betjening
Christian Lunds nye foderlade med indbygget opvejningsanlæg er udstyret med en korngrav, hvor råvarerne hældes i fra leverandørerne. Dernæst ledes de over i selve anlægget, hvor hver råvare påfyldes hver sin af i alt syv siloer. Anlægget kan programmeres til flere forskellige fodersammensætninger, og når blandingsprocessen skal sættes i gang, sker det ved at dreje på én knap og trykke på én knap. Det er alt.
- Det betyder, at alle kan betjene anlægget efter meget simpel anvisning, og det er jo en fordel, hvis man har flere medarbejdere til at skiftes om foderopgaven. Desuden skal anlægget blot efterses af og til og smøres med olie cirka en gang om måneden, siger Jens Jørgen Schmidt, der er indehaver af virksomheden »Moderne Kornbehandling«, som har leveret og monteret Christian Lunds foderblandingsanlæg.
- Den korte vej fra foderstofleverandørernes vogne og ned i korngraven øger også hygiejnen. Tilsætningsprodukterne bliver ledt direkte over i de tætte siloer, hvorimod der er mere fri adgang for snavs og skidt, hvis det ligger i en foderlade uden den samme beskyttelse, tilføjer Jens Jørgen Schmidt.
Christian Lund venter i øjeblikket på at få en miljøgodkendelse igennem hos kommunen om udvidelse af bedriften til 750 køer. Og han mener, at det automatiske foderblandingsanlæg har været en god investering i forhold til at sikre, at godkendelsen bliver en realitet.
- Alene i min nuværende besætning er der sparet på resurser ved den præcise opmåling. Den besparelse bliver endnu større med flere dyr, og arbejdet med den del af fodringen bliver forholdsmæssigt mindre, siger han.